Also Actebis får bredere fokus på overvågningsmarkedet med aftale med Bosch, der hermed åbner markedet op overfor it-forhandlere.
"Dette er første gang, vi tegner en distributionsaftale med en IT-distributør. Det åbner muligheder for at nå kunder i et segment, vi ikke tidligere har haft adgang til," udtaler John Søndergaard, der er country manager for Bosch.
I samme boldgade har Also Actebis indgået en aftale med danske Milestone Systems om distribution af IP video management software i hele Skandinavien.
"Aftalen med Milestone er et vigtigt skridt for os i udviklingen af vores overvågningsafdeling. Vi ønsker at arbejde med nogle af markedets førende producenter, hvilket vi bestemt betragter Milestone som," udtaler Michael Hygild Sørensen, der er Product Sales Specialist hos Also Actebis.
Arrow har landet en aftale med netværksproducenten Brocade.
"Det betyder vi kan tilbyde vores kanal de innovative datacenter-løsninger de har brug for, for at kunne agere på efterspørgslen og diffentire deres egne ydelser," udtaler Arrow ECS' vicepresident i Norden Jørgen Winther.
Hos Brocade hylder den nordiske kanalchef Ivan Sommer også aftalen:
"I Arrow ECS har vi fået en distributør, der forstår vigtigheden ved at udvikle og supportere kanalen og respektere, at det er kanalen skal integrere løsningerne," udtaler han.