Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

Rygte: Google udvikler konkurrent til Apples Siri

Google er på vej med en stemmmestyret funktion, der kommer til at minde meget om Apples Siri.

Computerworld News Service: Google er angiveligt ved at udvikle en stemmestyret virtuel personlig assistent, der kan måle sig med Apples Siri.

Google arbejder angiveligt på at udvikle opgaveorienteret software til talegenkendelse under navnet Google Assistant, skriver TechCrunch med henvisning til unavngivne kilder.

Google Assistant vil angiveligt blive lanceret i fjerde kvartal i år. 

Personlig assistent

Apples Siri, som i oktober blev lanceret som en del af iPhone 4S, er designet til at blive brugt som en personlig assistent.

Ved brug af naturligt sprog kan Siri for eksempel svare på spørgsmål, indstille alarmpåmindelser, angive rutevejledninger og foretage opkald.

Analytiker Rob Enderle fra Enderle Group vurderer, at det er et klogt tiltag fra Google at lancere en konkurrent til Siri, men at selskabet bør sørge for, at softwaren bliver af høj kvalitet.

"Siri er en godt markedsført funktion i iPhone, som ser ud til at trække kunder til platformen," tilføjer Enderle.

"Men Siri er langt fra perfekt og kan være direkte irriterende ... et alternativ fra Google er nødt til virkelig at kunne måle sig med Siri og skal også markedsføres som sådan."

Bruger tiden på at videreudvikle

Ved at vente med at lancere den stemmestyrede assistent til sidst på året gør Google det muligt for Apple at videreudvikle godt og grundigt på Siri.

Det betyder, at Google er nødt til at sigte efter, hvor Siri funktionsmæssigt kommer til at være, i stedet for hvor den befinder sig nu.

Google Assistant udvikles af Googles Android-team og har angiveligt været undervejs i et godt stykke tid, skriver TechCrunch.

Med Google Assistant bevæger selskabet sig ud over levering af søgeresultater og fokuserer her på en opgaveorienteret teknologi.

Ligesom Siri vil også Googles stemmestyrede assistent være nødt til at kunne bruges til eksempelvis at tage notat, foretage opkald og diktere sms'er.

Google påtænker angiveligt at åbne teknologien, så eksterne udviklere kan bygge apps og websites, der kan anvende Google Assistant.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere