Artikel top billede

S-ordfører langer ud efter KMD: Uacceptabel opførsel

S-ordfører er benhård i sin kritik af salgsklare KMD. Hun mener, at KMD misbruger sin position i det offentlige.

Den højspændte konflikt mellem kommunerne, Kombit og KL på den ene side og it-leverandøren KMD på den anden side, rammer nu Christiansborg.

Striden handler om gennemsigtighed på priser på KMD's monopol-systemer og mulighederne for at sammenligne disse priser på tværs af kommuner.

Særligt i de seneste uger er opgøret spidset til. For beløbet, der ønskes indsigt i, runder omkring en milliard kroner årligt.

Midt i striden spøger salgsplaner for KMD, hvor ejerne angiveligt er på trapperne med et frasalg, men også beskyldninger om, at kommunerne via Kombit er ved at opbygge et nyt KMD, er blevet rejst.

KMD handler uacceptabelt

Hos Socialdemokraterne ser man én skurk i striden.

"KMD's lukkethed er helt uacceptabel," siger it-ordfører Trine Bramsen til Computerworld. 

Hun forklarer, at kommunerne fortæller, at de ikke kan få overblik over, hvad de betaler de kæmpe summer til.

"Vi skal simpelthen vide, hvad skattekronerne bliver brugt til. Det har KMD et moralsk ansvar for," siger hun. 

It-ordføreren mener ligefrem, at selskabet misbruger dets position. Ligesom hun peger på motivet omkring salgsplaner.

"KMD har en meget fordelagtig position i det offentlige, og den misbruger selskabet lige nu, hvor det måske står overfor et salg," siger Trine Bramsen.

Truer KMD

Derfor skal andre myndigheder faktisk overveje KMD's gøren og laden i denne sag, når de køber ind i fremtiden, mener hun. 

"Derfor mener jeg også, at offentlige myndigheder når de køber ind fremover, skal kigge på KMD's handlinger i denne sag. Det er ikke i orden," siger Trine Bramsen. 

It-ordføreren vil nu undersøge, hvad man kan gøre for at skabe mere gennemsigtighed for kommunerne.

Læs Venstres Michael Aastrup-Jensen kommentarer til sagen senere her på Computerworld.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer