Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

Googles hemmelige plan: Ville indføre egen valuta

Google har arbejdet med en plan om at lancere sin egen valuta, 'Google Bucks.' Se her, hvad ideen var med Google-dollaren. Og hvorfor ideen kuldsejlede.

Computerworld News Service: Google overvejede engang at udstede sin egen valuta, der skulle have navnet ‘Google Bucks', fortalte bestyrelsesformand Eric Schmidt på scenen i Barcelona under Mobile World Congress tirsdag.

I slutningen af sin keynote-præsentation berørte Eric Schmidt en række emner som svar på publikums spørgsmål.

"Vi havde flere forslag til, hvordan vi kunne skabe vores egne penge, der skulle hedde Google Bucks," fortalte han.

Ulovligt

Ideen var at skabe et 'peer-to-peer'-valutasystem. Men Google opdagede, at konceptet er ulovligt de fleste steder, forklarede han.

Myndighederne er typisk ikke glade for, at den slags kan bruges til at vaske penge hvide.

"I sidste ende bestemte vi os for, at vi ikke ville ind på det område på grund af disse problemer," fortalte Eric Schmidt.

Han antydede desuden, at Google muligvis er ved at forberede sig på et større slag i Kina, når først aftalen om opkøbet af Motorola er gået endeligt igennem.

Klar til kamp i Kina

"Google er klar til kamp i Kina," sagde han som svar på spørgsmålet om, hvorvidt Google fortsat vil ignorere tyverierne af Motorolas intellektuelle ejendom i Kina, ligesom Motorola tidligere har gjort det.

Opkøbet er ikke gået igennem endnu, bemærkede Eric Schmidt.
"Vi har taget et standspunkt i forhold til IP. Vi kender til problemerne, og vi overvejer dit spørgsmål," sagde han.

Google venter stadig på myndighedernes godkendelse af det foreslåede opkøb af Motorola.

Eric Schmidt, der kunne fremvise den nye Chrome-browser, som kører på enheder med Ice Cream Sandwich, sagde, at han forventer, at smartphones med Android fortsat vil blive billigere.
Ice Cream Sandwich er den nyeste version af Android-styresystemet.

"Vi har mange partnere, der arbejder på telefoner til mellem 550 kroner og 850 kroner," fortalte han.

Målet er at ende på omkring 400 kroner. Selv om Android-telefoner bliver solgt i USA til omkring 850 kroner med et to-årigt abonnement, så koster de en hel del mere uden.

Eric Schmidt fortalte desuden, at han håber, at nogle af de virksomheder, der anvender Android, men som ikke adopterer nogen Google-produkter, vil skifte mening.

Produkter som Amazon Kindle Fire bruger Android, som er tilgængelig via en open source-licens, men inkluderer ikke Android Market eller andre applikationer, der tjener penge til Google.

"Vi håber, at de folk, som bestemmer sig for ikke at bruge Android Market, vil indse, at de kan få mere succes, hvis de gjorde, men det er selvfølgelig deres eget valg," sagde han.

Efter nogle forberedte bemærkninger, der beskrev en fremtid, hvor internettet bliver et magtmiddel for selv de mest ressourcesvage og undertrykte mennesker, lød Eric Schmidt kun vagt undskyldende over for en tilskuer fra Iran.

Tilskueren bemærkede, at mens Gmail sommetider bliver blokeret af den iranske regering, så er det Google selv, der blokerer Android og Chrome fra Iran. Han bad derefter Eric Schmidt om at løfte den blokering.

"Svaret er nej, desværre," sagde Eric Schmidt. På grund af den amerikanske lovgivning kan Google ikke tillade de produkter, fortalte han.

"Vi kan ikke overtræde lovene i USA. Jeg forstår, hvad du mener, men der er ingen båndbredde i fængslet," jokede han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere