Artikel top billede

Intel satser på åben kontorpakke til ultrabooks

Intel er blevet medlem af The Document Foundation og er begyndt at distribuere LibreOffice via AppUp Center.

Computerworld News Service: Intel er begyndt at distribuere den åbne kontorprogrampakke LibreOffice fra SUSE via AppUp Center - Intels applikationsbutik til enheder med Intel-processorer med særligt fokus på ultrabooks.

Dette åbne alternativ til Microsoft Office er tilgængeligt fra Intel i en udgave med understøttelse af fem sprog: Engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.

"Jeg har anvendt LibreOffice fra dag ét til præsentationer ved konferencer og til dataanalyse," siger Dawn Foster, som er open source-community lead hos Intel.

"Vores udviklere har arbejdet med kildekoden til LibreOffice for at optimere den til Intels hardware. Det var oplagt at føje den til AppUp Center, hvilket vil være spændende nyt for alle ultrabook-brugere."

Kalder egen support for verdensklasse

Intel er også blevet medlem af The Document Foundations advisory board, som rådgiver og finansierer LibreOffice-projektet.

"Vi byder Intel velkommen til The Document Foundation og ser frem til at samarbejde med dem," siger Dr. Gerald Pfeifer, som er produktchef hos SUSE.

"Det er godt at se Intel stille LibreOffice til rådighed gennem en spændende ny kanal, så flere og flere brugere kan opleve LibreOffice på Windows med adgang til vores support i verdensklasse, der kan gøre organisationer mere produktive, mens de nedsætter omkostningerne."

LibreOffice er en community-drevet forgrening af OpenOffice.org og så dagens lys i 2010 under forvaltning af The Document Foundation efter Oracles opkøb af Sun Microsystems. Der står en stribe store navne bag LibreOffice heriblandt Red Hat, Google, Novell og Canonical. Den seneste version, LibreOffice 3.5, blev offentliggjort for en uges tid siden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere