Artikel top billede

Illustration: Battlefield Heroes

Derfor går CIO'en en gylden fremtid i møde

Netop nu har CIO'en alle muligheder for at træde frem og sætte sit afgørende aftryk på forretningen, mener Accentures globale teknologichef.

Læs også:
Derfor skal it-chefen - ikke direktøren - bestemme

"Det har aldrig været en bedre tid for CIO'en end netop nu. Tiden er moden til at indtage pladsen ved bordet i forretningsledelsen og diskutere strategi med de øvrige topchefer som ligemænd."

Det siger australske Gavin Michael, som er it-konsulenthuset Accentures globale chef for teknologi og innovation. Han besøgte Danmark i forbindelse med Accentures offentliggørelse af virksomhedens årlige tendensrapport, Tech Vision 2012.

"CIO'en har nu muligheden for at træde et skridt op og sætte et afgørende spor på hele forretningen. En fremsynet CIO kan virkelig drage fordel af det nye it-landskab og bidrage med helt nye måder for forretningen at tjene penge på og nye måder at bygge relationer med kunderne," siger Gavin Michael.

Den optimisme bygger han til dels på konklusionerne i Accenture-rapporten, der blandt andet peger på, at sociale medier i 2012 kommer til at betyde store forandringer for virksomhederne. Og da det hele er it-baseret, kommer man ikke uden om CIO'en som en afgørende medspiller i virksomhedernes strategiarbejde.

"De sociale medier bliver modne, og i år vil vi se, at det får stor betydning for forretningen. Sociale medier er ikke bare endnu en måde at kommunikere på: Det er den vigtigste kanal for virksomhederne at møde og kommunikere med kunderne gennem. De sociale medier bringer social kontekst ind i hver eneste ting, man foretager sig i forretningen," siger han.

Den nye kundekontakt

Han peger på et amerikansk eksempel, hvor den store butikskæde Walmart har udviklet en app, der hjælper kunderne med at shoppe. Systemet bag kigger på dig og dine venner på Facebook. Hvad kan de lide? Hvad er deres hobby?

Den information bruger programmet til at foreslå gaver at købe, når du for skal ud og købe fødselsdagsgave til dem, fortæller Gavin Michael.

"Her har Walmart ændret sin måde at henvende sig til folk på og skaffe nye kunder. Det er et helt nyt 'entry point' til købsprocessen."

Et andet eksempel er bilmærket Toyota, der har et Venne-netværk, hvor du kan være ven med din bil, forhandleren og andre Toyota-ejere.

"På den måde handler det ikke kun om at sælge bilen, men om oplevelse, service og fællesskabsfølelse. Og bilen sender selvfølgelig selv besked, når den skal til service," siger Gavin Michael.

Derfor er sociale medier ikke bare en marketingkanal.

"Får du god service, så fortæller du det til andre. Og det gør du også, hvis du ikke får god service."

Derfor kan CIO'en gøre en forskel

Alt dette sker ikke uden teknologi, og det er her, CIO'en virkelig har mulighed for at brillere. For hvordan bygges og administreres disse systemer?

"Der er en stor udfordring med så mange berøringspunkter tilbage i forretningen, for det er et kompliceret miljø."

Spørgsmålet om dataarkitektur er man nødt til at forholde sig til. Her må CIO'erne finde ud af, hvordan de skal få det gamle og det nye til at leve sammen.

"Den gamle måde er en meget struktureret tilgang til data, og den nye måde er hele det ustrukturerede morads af data. Hvilken arkitektur har man brug for for at få det til at spille sammen? Det er en stor udfordring," siger Gavin Michael.

Med hensyn til platform slipper man ikke uden om PaaS, Platform as a Service, mener Accenture-chefen.

"PaaS handler om agilitet og evnen til at agere hurtigt. PaaS er nu så modent, at det kan være vejen frem og være grundstenen i forretningsinnovation med nye effektive processer. Det er ikke kun noget, der kan spare penge, men også noget, der kan drive innovationen i virksomheden," mener Gavin Michael.

Tiden er kommet

Han mener også, at CIO'en har en særlig rolle i forhold til den igangværende krise, der tvinger alle virksomheder til at kigge ekstra grundigt på udgifterne.

"Alle skal spare. Men CIO'en bør stille spørgsmålet om, hvad de sparede penge skal bruges til? Skal de ind i forretningen, eller skal de investeres i it og i nye services? Det er reelt en ny diskussion for CIO'en, som her taler som en ægte forretningsleder," siger Gavin Michael.

CIO'erne skal forstå, det er deres opgave at træde frem og være forandringsagent. Ikke kun i it-afdelingen, men helt oppe i forretningsledelsen, hvor CIO'en får en plads ved bordet.

"CIO'en skal stadig sørge for, at driften fungerer. Men han skal bruge de nye tendenser til at gøre fodaftrykket på forretningen større. CIO'en bliver dermed både operationel og strategisk. Og CIO'er har jo selv krævet den rolle. Det er nu, de skal træde frem."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere