Artikel top billede

It-Wit hentede omsætning på strejkeramt arbejde

Konsulentarbejde hos CSC under strejken sidste år var med til at sikre overskuddet hos forhandleren It-Wit.

Forhandleren It-Wit, der blandt andet sælger IBM's TSM (Tivoli Storage Manager) er kommet gennem 2011 med overskud. Omsætningen oplyser selskabet ikke, men ifølge teknisk direktør Flemming Larsen ligner 2011-regnskabet forrige års regnskab "en hel del".

"Både 2010 og og 2011 var gode år, mens 2009 var temmelig trist," siger Flemming Larsen.

Han er teknisk direktør, mens Jeannette Harder Olesen er It-Wit's administrerende direktør. Selskabet bor i dag på Rådhuspladsen, hvor de flyttede til fra Lyngby i 2009.

Skal stadig have licenser

Mange mindre forhandlere og konsulenthuse med ekspertise i IBM-software tjente på at arbejde for CSC, da den store it-koncern var ramt af en omfattende strejke sidste forår. Ifølge CRN's oplysninger tjente It-Wit også penge på at arbejde for CSC under strejken, men det vil Flemming Larsen ikke kommentere.

"Vi har øget fokus vores på software- og konsulentforretningen, som vokser, mens hardwareforretningen er blevet en lille del af forretningen. Det er tydeligt, at kunderne skal spare, men de skal da heldigvis stadig have licenser," siger Flemming Larsen.

Ligesom kunderne skal have licenser, skal de også have taget back up, og back up-software er netop er en af nicheforhandleren It-Wit's specialiteter.

Herudover afholder firmaet alle IBM's kurser i TSM i blandt andet Finland, Sverige, Danmark, Holland og Tyrkiet.

Firmaets største indtægtskilde er konsulentforrtningen, og så er software den næststørste. Derefter kommer kursusvirksomheden, og så sælger IT-WIT stadig lidt hardware, selvom hardware i dag er forvist til sidstepladsen, når det gælder omsætning.

SKI-regler et problem

It-Wit har ikke nogen stor salgsstyrke, fordi markedet i forvejen er trængt.

"Derudover afholder SKI's regler os fra at sælge inden for det offentlige segment. Det er efterhånden forbeholdt Atea og andre store virksomheder på grund af de her mærkelige regler og rammeaftaler," siger Flemming Larsen.

Han er stærkt utilfreds med, at de stramme regler for handel med det offentlige betyder, at det offentlige "overlader forretningen til nogle få store spillere i branchen".

Konkurrencen mærker It-Wit fra blandt andet Atea, når det gælder salget af licenser, mens Motus, Komplex IT og Intravision også ind imellem bliver til konkurrenter alt efter, hvilket område, der arbejdes på.

Forventningerne til indeværende år er, at resultatet kommer lidt under 2011-niveauet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel