Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Ny Consit-chef vender minus til millionoverskud

Da it-forhandleren Consit sidste år fik ny investor og ny ledelse, var bundlinjen blodrød. Nu er skuden vendt, og der er en million i overskud.

Friske penge og ny direktør blev et vendepunkt for ERP-forhandleren Consit A/S. Efter et skrækkeligt 2010 for, hvor resultatet før skat endte på minus 4,7 millioner kroner, lykkedes det at vende udviklingen i 2011.

Begge selskabets forretningsenheder Consit A/S og Consit Management A/S (Consit Team Collab kom først til i 2012) kom ud med overskud.

"Vi kom fra et minus på 4,7 millioner kroner før skat i 2010 til et plus på cirka 600.000 kroner før skat i 2011," siger Morten Skovby, direktør, Consit.

Han mener i øvrigt, at driftsregnskabet, altså resultatet før finansielle omkostninger også kaldet EBIT, er endnu mere interessant.

"Ses der udelukkende på EBITDA, så lander resultatet for Consit A/S og Consit Management A/S tilsammen på i alt 1,1 million kroner," siger Consit-chefen.

Morten Skovby kørte parløb som direktør med Per Erland gennem 10 år i IT Gruppen, der i 2007 blev overtaget af EG. I januar sidste år overtog EG's koncerndirektør Leif Vestergaard midlertidigt posten som direktør i IT Gruppen, og de to forlod efter aftale IT Gruppen og ville - også efter aftale - ikke sige noget om hvorfor. En mulig forklaring på de tos fratræden kan være, at den ene eller begge direktører i et antal år efter salget var bundet af en konkurrenceklausul.

Sidste sommer trådte Per Erland så ind som passiv investor og bestyrelsesformand i Consit, mens Morten Skovby indtog direktørstolen og en ejerandel på 25 procent. De sidste 25 procent ejes af den oprindelige Consit-ejer Jan Abildgaard.

Består af tre A/S'er

Consit består i dag af tre aktieselskaber, som alle ejes af et holdingselskab Consit Holding af 2007 ApS. Consit A/S, Consit Management A/S og Consit Team Collab, som er stiftet, efter at 2011-regnskabet blev til. Faktisk er Team Collab så nyt, at det end ikke figurerer i det Centrale VirksomhedsRegister, CVR. Den nye forretningsenhed handler ikke overraskende om 'collaboration' - samarbejde.

"Aktiviteterne i Consit Team Collab er købt ud af et engelsk selskab Team Collab. Selskabets hovedprodukt er et Microsoft Sharepoint-baseret værktøj, der gør, at man kan på tværs af geografi og platforme kan dele dokumenter og kommunikation i et projektrum," forklarer Morten Skovby.

Team Collab har, mens det stadig var et engelsk firma, udviklet dette collaboration-værktøj til den danske fagforening LO. En så stor kunde som LO er klart et væsentligt aktiv og medvirkende til, at Consit fandt det interessant at overtage Team Collab. LO anvender produktet i sin organisationen, hvor det eksempelvis bruges til at dele materiale mellem kursister, når der undervises.

Sådan gjorde vi

Baggrunden for, at Consit har forvandlet et underskud på minus 4,7 millioner kroner før skat til et overskud før skat på 1,1 millioner har ifølge direktøren at gøre med to ting.

"For det første reduktion af omkostningerne, hvor især de almindelige, dagligdags omkostninger som husleje, rengøring et cetera trængte alvorligt til en gennemgang. Dernæst har vi skåret forretningsområder uden for vores kerneområde fra og sagt farvel til fem-seks ansatte ud af i alt 25-30," siger Morten Skovby.

Fremtiden for Consit byder ifølge direktøren på udvikling af nye forretningsområder, der skal bemandes med de bedste ressourcer, men ikke nødvendigvis være særligt store hver især.

Et vigtigt argument, når Consit leder efter forretningsområder og opkøbsmuligheder er, at de kan komplementere de eksisterende forretninger. Ligesom Consit Management leverer rådgivning på tværs så skal der ifølge direktøren være en rød tråd mellem forretningsområderne.




IT-JOB

Formpipe Software A/S

Area Sales Manager

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

SEGES Innovation

Azure Cloud Specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere