Artikel top billede

Hackergruppe vil lukke nettets vitale root-servere

Med et angreb på nettets 13 root-servere 31. marts vil Anonymous slukke nettet.

En meddelelse på Pastebin i Anonymous-bevægelsens navn opfordrer til at angribe nettets 13 DNS-root-servere den 31. marts.

I den såkaldte "Operation Global Blackout" vil man "lukke internettet ned".

Nu er Anonymous kun en løst organiseret bevægelse og det er umuligt at sige, om det faktisk er medlemmer af hacker-gruppen der står bag.

Men datoen den 31. marts er lidt suspekt - det kunne lyde som en tidlig aprilsnar.

"For at protestere mod SOPA, Wall Street, vores uansvarlige ledere og vores elskede bankfolk der har sultet verden for at opfylde deres egne behov, vil Anonymous slukke nettet den 31. marts," hedder det i meddelelsen.

Vil se ud som om det er nede

Hvis man faktisk er i stand til at blokere DNS-systemet vil alle internet-brugerne som taster google.com eller en vilkårlig anden adresse møde en fejlmeddelelse.

Nettet kører stadig, men det vil se ud som om det er nede.

Meddelelsen beskriver også, hvordan man vil bruge det såkaldte Reflective DNS Amplification DDoS værktøj til at ramme DNS-serverne ved at oversvømme dem med forespørgsler.

Flere mistænkelige ting

Men der er flere mistænkelige ting ved denne opfordring til at slukke nettet - bortset fra datoen for angrebet.

Den findes ikke i de sædvanlige IRC-kanaler, som Anonymous bruger, og der er ikke noget link til angrebsprogrammet.

Det ligner heller ikke Anonymous at starte et angreb, der rammer så bredt.

Det vil næppe være med til at øge hackernes popularitet.

Desuden er det næppe teknisk muligt at lamme DNS-systemet.

De 13 root-servere er ikke enkelte maskiner, men store grupper af servere, der kan nås under en fælles ip-adresse. Listen hos root-servers.org indeholder 259 servere.

Disse maskiner er designet til at håndtere mindst tre gange den normale belastning, så der skal meget til, før de bukker under.

DNS-systemet skulle stadig være i stand til at køre hvis to ud af tre servere falder væk. DNS bygger også på caching, så angrebet ville kun fungere hvis serverne var nede i længere tid. Indtil nu er alle angreb mod root-serverne da også slået fejl.




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Trading Operational Analyst

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program

MAN Energy Solutions

Power Platform Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere