Artikel top billede

Windows 8 mod Mountain Lion: Det kæmper de om

Microsofts Windows 8 og Apples Mountain Lion udkommer begge i 2012. De benytter samme våben i kampen om at blive fremtidens styresystem - men hvem vinder krigen?

Læs også:

Her er den næste version af Apples Mac-styresystem

Derfor ændrer Microsoft alt ved Windows-interfacet

ComputerViews: 2012 bliver året, hvor det traditionelle desktop-styresystem må overlade scenen til en ny generation.

Den næste æra kommer til at tage udgangspunkt i en verden, hvor mobilitet er i højsædet - og hvor tablet-pc'er og touch-navigation vil dominere landskabet.

Er man i tvivl, kan henholdsvis Microsofts kommende Windows 8 og Apples kommende Mountain Lion mane den i jorden.

Sidstnævnte er netop blevet præsenteret i et developer preview af Apple og "låner" i hidtil uset grad funktioner fra iOS, som mange har stiftet bekendtskab med på iPad og iPhone.

"Med helt nye funktioner med inspiration fra iPad bliver Mac bare bedre og bedre," lyder hovedbudskabet fra Apple.


iOS og Mac OS X minder i stigende grad om hinanden.

At Mac-styresystemet i stigende grad minder om iOS ses helt konkret ved de mange nye touch-funktioner, der blev introduceret med Lion og en række iOS-apps, der kommer til at finde vej til Mac med Mountain Lion.

Det er præcis samme tankegang, der ligger bag Microsofts Windows 8, der også indeholder en helt ny brugergrænseflade og både skal kunne anvendes på pc'er og tablet-pc'er.

"En Windows 8-baseret pc er en helt ny type enhed - en, der skalerer fra små, touch-skærme til store skærme med eller uden keyboard og mus," lyder Microsofts budskab.

Microsoft introducerede "fliserne" med Windows Phone. Nu kommer de også i Windows 8.

Hvem kommer bedst i mål med missionen?

Med de to selskabers strategi lagt frem i fuld offentlighed, står det klart, at fremtidens styresystem - om man bryder sig om det eller ej - ikke som hidtil vil være bygget til en traditionel computer med tastatur og mus.

Det vil naturligvis også være en del af styresystemet, men udgangspunktet vil i ligeså høj grad være touch-navigationen og det, at styresystemet skal spille tæt sammen med de mange nye tablet-pc'er.

Alle de store it-analysehuse peger igen og igen på den tradtionelle pc's hårde fremtid i lyset tablet-pc'ernes fremtog.

Det betyder ikke, at pc'en vil forsvinde fra jordens overflade, men det betyder, at pc'en, som vi kender den, er under voldsom forandring, samtidig med at helt nye typer devices kommer til.

Forandringen ses meget konkret i de to styresystemer, Apple og Microsoft er på vej med.

Den mission, de to selskaber er ude på, bliver afgørende for deres markedsposition i fremtiden.

Sådan står Microsoft og Apple

Læs også:

Her er den næste version af Apples Mac-styresystem

Derfor ændrer Microsoft alt ved Windows-interfacet

Udgangspunktet for Microsoft og Apple er imidlertid vidt forskelligt.

Microsoft er fortsat kongen af desktoppen med Windows, der ifølge Net Applications sidder på hele 92 procent af markedet på de traditionelle pc'er.

Apple har blot seks procent.

Omvendt har Apple med iPad'en sat sig tungt på markedet for tablet-pc'er, hvormed firmaet har fået en ny type kunder, der nu ikke længere kun kender til en Windows-verden.

Det kan få en afgørende betydning for den fremadrettede kamp mellem de to selskaber, ligesom også Microsofts mission med Windows Phone-styresystemet vil spille ind - hele konceptet med "fliser" i Windows 8 er som bekendt hentet fra Windows Phone.

Som vi tidligere har skrevet på Computerworld, er der meget, der taler for, at iOS og Mac OS X bare vil smelte mere og mere sammen.

Samme tendens ses nu også med Microsofts pc-Windows og mobil-Windows.

2012 bliver et vildt år

Hvor sammensmeltningen stopper, ved vi ikke, men at det er den mission, selskaberne er ude på, kan der ikke længere herske nogen tvivl om.

Apple har annonceret, at Mountain Lion bliver sendt på markedet sidst på sommeren i år.

Microsofts Windows 8 kender vi ikke nogen konkret lanceringsdato på, men betaen bliver frigivet senere på måneden, så en lancering af den endelige version i andet halvår 2012 er nok meget sansynlig.

To styresystemer med en markant anderledes tilgang til brugergrænseflader og formfaktorer står til at ramme markedet i år.

Lad kampen begynde! 

Her er den næste version af Apples Mac-styresystem

Derfor ændrer Microsoft alt ved Windows-interfacet

Test: Her er dommen over Apples nye Lion-styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere