Artikel top billede

Få vild fart på dit WiFi-netværk med disse nye chips

En ny generation af WiFi-produkter er på vej til butikkerne med løfter om højere hastigheder og lavere strømforbrug.

Læs også:

Ny WiFi-standard sætter turbo på trådløse netværk

Kan WiFi erstatte dine kabler: Få svaret her

Universitet: Derfor kan WiFi ikke erstatte vores kabler

WiFi-standarden, 802.11ac, der potentielt kan give langt højere hastigheder på trådløse netværk, begynder nu at finde vej til kommercielle produkter.

Broadcom, der er en af drivkræfterne bag den nye standard, også kendt som 5G WiFi, har netop præsenteret den første chip, der understøtter den nye standard.

Dermed afsløres også lidt mere af, hvad man reelt kan vente sig, når produkterne begynder at finde vej til butikshylderne i løbet af i år.

Konkret peger Broadcom på, at de nye WiFi-chips vil muliggøre en tredobling af hastigheden på de trådløse netværk i forhold til den nuværende top-standard, 802.11n.

Det er også interessant, at der loves, at de nye chips er seks gange mere energi-effektive. Netop strømforbruget har altid været WiFi-produkternes akilleshæl.

Her er den så

BCM43460, som den første chip kaldes, vil desuden være bagrudkompatibel med ældre WiFi-produkter.

Den er primært rettet mod virksomheder, hvor mobile enheder som tablet-pc'er og smartphones er en fast del af it-landskabet.

Der er tale om en dual-band chip, der både kan anvende 2,4 GHz-frekvensen og 5GHz.

Potentielt vil et trådløst netværk, der er bygget op over den nye WiFi-standard og indeholder denne chip, kunne give trådløse hastigheder på op til 1,3 Gbit/s.

En ting er dog som bekendt specifikationer på et stykke papir, noget andet er de faktiske omstændigheder ude i virkeligheden, hvor trådløse forstyrrelser og særlige netværksbehov spiller ind.

Uanset hvad kan man vente, at de nye 5G WiFi-produkter vil blive tilgængelige i andet halvår i år.

Læs også:

Ny WiFi-standard sætter turbo på trådløse netværk


Kan WiFi erstatte dine kabler: Få svaret her


Universitet: Derfor kan WiFi ikke erstatte vores kabler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere