Artikel top billede

Dansk varehuskæde mister mailadresser og cvr-numre ved indbrud

Dataindbrud hos Metro meldt til politiet og Datatilsynet.

Der har været indbrud hos Metro. Men der er ikke smadret nogle vinduer.

Varehuskæden med butikker flere steder i landet har meldt et dataindbrud til Glostrup Politi. Metro har angiveligt også meldt sagen til Datatilsynet. ComON har i dag ikke kunnet få bekræftet, om tilsynet vil starte en sag på data-tabet.

Det er foregået i sidste uge. Ifølge Metros informationsafdeling blev hullet lukket, så snart det blev opdaget, at ubudne gæster var i færd med at suge data ud af systemet. Indbruddet blev opdaget af Metros eget interne overvågningssystem.

Sagen er overladt til politiet, derfor vil Metro ikke oplyse præcise detaljer om indbruddet eller antal af kompromiterede kunder.

Men de data, som gerningsmænd har haft held til at hente, stammer fra de data, som er gemt for at oprette Metro-kundekort. Det vil sige cvr-nummer, navn, adresse og e-mailadresser.

"Vi beklager oprigtigt episoden. Men det er vigtigt at pointere at intet i de data, som uvedkommende desværre har opnået adgang til, har relation til passwords eller betalingstransaktioner," skriver Metro i en undskyldning til kunder. 

Informationer som marketingchef Morten Stryhn beskriver som "ikke følsomme data". Men som han erkender kan misbruges til spam eller lignende.

Pas på fusk

Derfor opfordrer Metro sine kunder til at være forsigtige i den kommende tid, hvis de skulle modtage post fra nogen, der udgiver sig for at være varehuskæden.

"Vi beklager oprigtigt episoden, og vi håber ikke, at du får unødige gener på bagrund af ovenstående. Vi opfordrer generelt til at være ekstra varsom i forbindelse med afgivelse af login-informationer og betalingsoplysninger," skriver Metro.

Hvis man er i tvivl, om man har modtaget lovlig post, kan man skrive direkte til marketing-mailbox@metro.dk.

Domæner, der er eget af Metro i Danmark, er: metro.dk, deliverymetro.dk, metroshop.dk metrogavekort.dk og metrokrudt.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel