Sådan giver du din bærbare længere batterilevetid

Har du Windows 7, og kunne du godt tænke dig at forlænge din bærbares batterilevetid? Vi guider dig til et indbygget Windows-værktøj, der foretager en analyse og på den baggrund leverer en række anbefalinger, så din computer kan leve længere uden stikkontakt.

Sådan giver du din bærbare længere batterilevetid

Windows 7 er ikke helt dumt, når det gælder strømindstillinger på bærbare.

Dels er det nemt at skifte mellem såkaldte strømstyringsplaner, så eksempelvis processoren drosler ned, når du ikke har brug for hestekræfterne.

Dels har Microsoft indbygget Windows Mobilitetscenter, hvor du har adgang til yderligere strømindstillinger såsom at skrue ned for skærmens lysstyrke og frakoble trådløst netværk. Begge dele gavner naturligvis batteriets levetid.

Men der findes også mange andre tiltag, der kan forbedre levetiden. Eksempelvis bør programmer, der bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer, måske udskiftes med mindre krævende alternativer, og det kan være en god idé at sikre, at computeren automatisk går i slumretilstand, når du ikke har benyttet den et stykke tid.

Kendt af de færreste

Hvis du vil skyde genvej til en række anbefalinger i forhold til de indstillinger, der skal ændres for at optimere batteritiden, kan du følge tippet herunder. Det guider dig til et værktøj, der er indbygget i Windows, men som de færreste kender til:

1. For at komme i gang skal du åbne den såkaldte Kommandoprompt. Det gøres lettest ved at skrive "cmd" i Windows' søgebjælke, vente på at ikonet dukker op og endelig højreklikke og vælge "Kør som administrator".

2. Når du har givet den påkrævede tillladelse, og Kommandoprompt er åben, skal du indtaste følgende: powercfg -energy.

3. I godt et minuts tid vil Windows 7 nu undersøge, hvordan din bærbare opfører sig. På baggrund af analysen dannes en rapport i HTML-format i roden af dit c-drev. Led efter filen, der er navngivet energy-report.html.

Når du dobbeltklikker på HTML-filen, får du adgang til rapporten. Nu skal du følge anbefalingerne for at få inspiration til, hvordan du sparer yderligere på din computers batteri.

Læs også

Test: Massivt batterifusk med din bærbare




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere