Artikel top billede

Forgæves politijagt på nettet: Umuligt at stoppe ulovligt pille-salg

Blokering af internetsider er uden virkning mod dansk firma, der leger kispus med myndighederne.

Østjyllands Politi rejste for nylig sigtelse mod bagmændene bag et jysk firma, som sælger ulovlig medicin på nettet. Men trods politiets anstrengelser og Lægemiddelstyrelsens blokering af firmaets hjemmesider, er det endnu ikke lykkedes at få sat en stopper for pille-pusherne: Den ulovlige og farlige medicin markedsføres stadig som om intet var hændt.

De ulovlige slankepiller kan i dag kan købes på hjemmesiden www.slanke-piller.net.

Firmaet bag siden fik tidligere lukket for det fysiske butiks-salg af produkterne, som også indbefattede ulovlige potensmidler.

Hos Østjyllands Politi lyder meldingen, at en række personer, som er ansvarlige for firmaet, er blevet sigtet for momssvindel. Samtidigt er politiet af Lægemiddelstyrelsen blevet bedt om stoppe deres ulovlige salg på nettet.

Men de jyske medicin-bagmænd har ikke til sinds at holde inde.  

Politiet vil ikke fortælle om nærmere detaljer i sagen, da anklageskriftet i sagen endnu ikke er udarbejdet. Men ComON erfarer, at de sigtede medicin-bagmænd flere gang har flyttet den fysiske håndtering og distribution af slankepillerne til nye lokaliteter, og dermed undgået lovens lange arm.
Præcist hvor pillerne produceres, pakkes og forsendes ved politiet således ikke.

Samtidigt fortsætter det ulovlige salg af pillerne på nettet - også selvom myndighederne har forsøgt at blokere bagmændenes salgs-hjemmesider.

En kontroversiel ny lov gav sidste år Lægemiddelstyrelsen ret til at kræve blokering af udenlandske (ikke-EU) hjemmesider, der markedsfører ulovlig medicin i Danmark.
Det førte i september til en fogedretsafgørelse, som pålagde teleselskaberne at indsætte en DNS-blokering mod siden www.24Hdiet.com, hvorfra de jyske pillepushere holdt ulovligt medicinudsalg 24 timer i døgnet.

Fra tropeparadis til England

Hjemmesiden er registreret som tilhørende et firma på tropeparadiset Seychellerne.

Men straks teleselskaberne begyndte at blokere, blev siden redirected til www.24Hdiet.eu, og da teleselskaberne begyndte at blokere for dét site også, lavede slankepillefirmaet blot en ny redirect, denne gang til www.slanke-piller.net.

Det sidste var et ganske smart træk, set fra pillepushernes synspunkt, for slankepiller.net drives fra en server i England, der jo som bekendt er et EU-land. Dermed forsvinder lægemiddelstyrelsens mulighed for at kræve sitet blokeret hos danske teleselskaber.

Det er i stedet op til de britiske myndigheder at finde ud af, om medicinsalget krænker britisk lovgivning, men på nuværende tidpunkt er det uvist, om det jyske pillefirma overhovedet markedsfører slankepillerne i England, og i hvilken udstrækning de krænker britisk lovgivning.

Lederen af Lægemiddelstyrelsens håndhævelsesafdeling, Kim Helleberg Madsen, oplyser til ComON, at styrelsen til trods for den manglende hjemmel i blokerings-loven vedrørende hjemmesider i et EU-land alligevel har forsøgt at få teleselskaberne til at blokere for slankepiller-net, som en slags frivillig foranstaltning.

Retsikkerhedsmæssige problmer

Det har teleselskaberne dog afslået. Teleselskaberne har tidligere meldt klart ud, at de er modstandere af blokerings-loven, som har store retssikkerhedmæssige problemer. Selskaberne er ifølge direktør for telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, meget lidt glade for at blive pålagt en rolle som politibetjent på nettet. En "frivillig" blokering af www.slankepilkler.net, er der derfor ikke udsigt til.

Dermed har de jyske pille-pushere fået lov at forhandle de ulovlige slankemidler i måske mange måneder endnu.

"Vi har overgivet sagen til politiet og arbejder i øvrigt med de britiske myndigheder vedrørende en blokering af slankepiller.net," siger Kim Helleberg Madsen.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvordan de britiske myndigheder har reageret på henvendelsen, og han vil ikke  kommentere på udsigterne for en blokering af det ulovlige medicin-salg.

Myndighederne blokerings-strategi har ikke umiddelbart haft den store effekt på danskerne forbrug af ulovlige potens- og slanke-piller. Sidste år blev der beslaglagt dobbelt så mange ulovlige medicin-forsendelser som året før, viser en nylig opgørelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere