Artikel top billede

Rigspolitichef scorer bonus på trods af it-fiasko

Rigspolitiets øverste chef fik udbetalt næsten hele sin bonus, selvom Polsag floppede fælt.

Læs også:

Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet

Politiets stort anlagte Polsag, der frem til nu har kostet omkring en halv milliard skattekroner, er som bekendt blevet skrottet.

Men den øverste ansvarlige hos politiet, Jens Henrik Højbjerg, har ikke mærket meget til fiaskoen.

I hvert fald ikke målt på omfanget af hans lønbonus.

Således fik han i 2009 og 2010 udbetalt næsten hele den bonus på 100.000 kroner, som han var stillet i udsigt af arbejdsgiveren, Justitsministeriet.

Begge år fik han 95.000 kroner i bonus oveni i sin faste løn.

Det oplyser Justitsministeriet til Computerworld.

"For så vidt angår kontraktårene 2009 og 2010, kan vi oplyse, at vi begge år - ud fra vurdering af målopfyldelsen af samtlige af direktørkontraktens mål - fastsatte resultatlønnen til 95.000 kroner," skriver pressechef Emil Melchior fra Justitsministeriet til Computerworld.

I begge de to resultatlønskontrakter indgår ellers del-mål omkring Polsag.

Blandt andet vægter Polsag-mål 20 procent i 2010-kontrakten. Og i 2009-kontrakten vægtede Polsag-målene 10 procent.

Læs om Polsag-målene for 2009, 2010 og 2011.

Ifølge pressechefen opgør ministeriet ikke de enkelte del-mål, men laver udelukkende en "samlet vurdering."  

"Målopfyldelsen bliver opgjort ud fra en samlet vurdering af de forskellige elementer i resultatkontrakten. Derfor kan vi ikke oplyse, om de enkelte elementer i kontrakten særskilt er opfyldt, herunder i relation til Polsag," skriver Emil Melchior i en mail til Computerworld.

Politichef: Min arbejdsgiver vurderer mig
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har via Rigspolitiets kommunikationsafdeling sendt følgende kommentar:

"Min bonus i 2009 og 2010 er et udtryk for, hvordan min arbejdsgiver vurderer, at jeg har nået de mål, de har opstillet for mig."

"Det tager jeg til efterretning."

Tidligere har han også udtalt sig til Computerworld om de fastsatte fokusområder.
 
Også i resultatlønkontrakten for 2011 indgår Polsag-mål. Faktisk vægter de 10 procent i denne kontrakt.

Men Justitsministeriet oplyser, at man endnu ikke har gjort vurderingen op omkring den kontrakt endnu.

Vicepolitichef fik også bonus

Tidligere har Computerworld beskrevet, hvordan vicepolitichef Peter Carpentier, der i en periode også var medansvarlig for Polsag, faktisk fik udbetalt lønbonus.

Den var i alt på 85.000 kroner.

"Vicepolitichef Peter Carpentier er herudover blevet ydet engangsvederlag i januar 2007 på 40.000 kroner, i december 2007 på 25.000 kroner og i december 2009 på 20.000 kroner," fremgik det af en mail fra Justitsministeriet i 2010.

Dengang var Rigspolitiets reaktion, at politichefen skam ikke fik bonus, men medarbejdervederlag.

På de næste sider kan du nærlæse Polsag-målene fra Rigspolitichefens resultatlønskontrakter fra 2009, 2010 og 2011.

Målene indledes med en mere beskrivende tekst af status på Polsag, hvorunder målene er opstillet i punktform.

Polsag-mål i 2011-resultatslønskontrakt

Læs også:

Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet

"Effektiv styring af Polsag-programmet" - vægt 10 procent.

Rigspolitiet har iværksat implementeringen af det nye elektroniske sagsbehandlingssystem Polsag. Systemet blev således taget i brug i Bornholms Politi i december 2010.

Implementeringen af Polsag vil blandt andet medføre, at der kan foretages fuld elektronisk sagsbehandling, herunder indscanning og elektronisk arkivering.

Digitaliseringen af de nuværende papirbaserede arbejdsgange vil reducere sagsbehandlingenstiden og øge kvaliteten i sagsbehandlingen.

Oplysningerne i Polsag vil blive gemt i én fælles database, således at brugerne kan fremsøge information på tværs af kredsene, hvilket er en forbedring i forhold til det nuværende sagsstyringsstem Polsas.

Herudover skaber Polsag mulighed for fuld elektronisk oversendelse af sager til domstolenene og kriminalforsorgen.

Denne digitalisering af dataudveksling vil på sigt reducere såvel sagsbehandlingstiden som arbejdet med forsendelse af papirsager mellem myndighederne.

I 2011 fortsættes arbejdet med at forberede og gennemføre implementeringen af Polsag i de øvrige 11 politikredse.

Således forventes Polsag at blive implementeret i Midt - og Vestjyllands Politi den 1. juni 2011 og i Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi samt Syd - og Sønderjyllands Politi den 1. november 2011. Sidste udrulingsbølge idriftsættes i juni 2012.

...

+ 50
- De økonomiske rammer for gennemførelsen af Polsag-programmet, som er fastlagt i aktstykke 66 og tiltrådt af Finansudvalget den 16. december 2010, er overholdt.

- Polsag er implementeret i Midt- og Vestjyllands Politi den 1. juni 2011

- Der er i overensstemmelse med aktstykke 66 gennemført og afrapporteret et review af Polsag-programmet.

Som + 50 samt følgende krav:

- Polsag er implementeret i Nordsjællands Politi, Københanvs Vestegns Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi den 1. november 2011.

Kilde: Direktørkontrakt mellem departementschef Michael Lunn og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg gældende for 2011.

Kontrakten er underskrevet den 25/3 - 2011.

Du kan læse hele 2011-kontrakten her.

Læs Polsag-mål for 2010 på næste side.

Polsag-mål i 2010 resultatlønskontrakt

Færdiggørelse og implementering af Polsag - vægt 20 %

Som led i udmønteringen af flerårsaftalen for 2007-2010 er politiet forpligtet til at gennemføre en omfattende it-reform. Moderniseringsprogrammet omfatter bla. udskiftning af politiets nuværende sagsstyringssystem Polsas til et mere moderne sagsbehandlings - og dokumenthåndteringssystem Polsag. Rigspolitiet har indgået aftale med CSC Danmark A/S om levering heraf.

Polsag omfatter blandt andet indskanning og elektronisk arkivering af dokumenter samt mulighed for at etablere dels dataudveksling med blandt andet domstolene, dels - og i samspil med politiets hjemmeside (www.politi.dk) - internetbaseret selvbetjening for borgerne (anmeldelser).

Etableringen af Polsag og den nødvendige sammenkobling med politiets øvrige it-systemer er en betydelig opgave, der indebærer en række omfattende aktiviteter hos såvel CSC som i Rigspolitiet.

I 2009 er der gennemført en omfattende replanlægning af det samlede Polsag-projekt. Det skyldes flere omstændigheder, herunder en indtrådt forsinkelse hos leverandøren, Rigspolitiets ønske om en udvidelse af den til rådighed værende tid til implementering af projektet i politikredsene samt behovet for at gennemføre nogle ændringer i projektet som følge af politikredsreformen samt behovet for at gennemføre nogle ændret lovgivning. På nuværende tidspunkt er hovedparten af udviklingsaktiviteterne tilendebragt, og der gennemføres omfattende test - og fejlretningsforløb hos såvel leverandøren som i Rigspolitiet. 

I 2010 fortsættes arbejdet med at forberede implementeringen af Polsag i politikredsene, og rigspolitichefen måles derfor på, at der inden påbegyndelsen af implementering er udarbejdet den nødvendige systemdokumentation for Polsag, herunder at der er udarbejdet det nødvendige unddervisningsmateriale til brug for politikredsene.

Rigspolitichefen måles endvidere på, at implementering af Polsag i politikredsene er påbegyndt i sommeren 2010, og at de færdiggørelsesaktiviter, der gennemføres i 2010, sker inden for de økonomiske rammer, som er fastlagt i det kommende aktstykke.

...

+ 50

* Der foreligger en plan for implementeringen af Polsag. Milepælene i planen er udformet således, at implemteringen påbegyndes i sommeren 2010 og afslutts i september 2011.

* Der er udarbejdet den nødvendige systemdokumentation for Polsag, herunder undervisningsmateriale til gennemførelse af undervisning i systemet.

+ 100

Som + 50 samt følgende krav:

* Implementeringen af Polsag er påbegyndt i sommeren 2010 under forudsætning af, at systemleverandøren har gennemført overtagelsesprøve i maj 2010.

' Der er i 2010 foretaget en pilotimplementering af Polsag i Bornholms Politikreds.

* De færdiggørelses - og implemteringsaktiviteter, der gennemføres i 2010, sker inden for de fastlagte økonomiske rammer.

* Der er senest medio september 2010 foretaget en risikovurdering af Polsag-projektets færdiggørelse i overensstemmelse med risikovurderingskonceptet i aktstykke for Polsag.

Kilde: Direktørkontrakt mellem departementschef Michael Lunn og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg gældende for 2010.

Det fremgår ikke hvornår kontrakten er underskrevet.

Du kan læse hele 2010-kontrakten her.

Læs Polsag-mål for 2009 på næste side.

Polsag-mål i 2009 resultatlønskontrakt

Udvikling og implementering af Polsag samt digitalisering af straffeattester - vægt 10 procent

Som led i politireformen og udmønteringen af flerårsaftalen for 2007-2010 er politiet og anklagemyndigheden forpligtet til at gennemføre en omfattende it-reform.

Rigspolitiet har derfor iværksat en omfattende modernisering og udskiftning af centrale it-systemer i politi og anklagemyndighed med det formål at effektivisere arbejdsgange og yde bedre service over for borgere og samarbejdspartnere.

Et væsentligt element i gennemførelsen af it-reformen er udskiftning af politiets nuværende sagsstyringssystem Polsas til et mere fremtidssikret sagsbehandlings - og dokumenthåndteringssystem Polsag. Rigspolitiet har indgået aftale med CSC Danmark A/S om levering heraf.

Polsag omfatter blandt andet indskanning og elektronisk arkivering af dokumenter samt mulighed for at etablere dels dataudveksling med blandt andet domstolene, dels - og i samspil med www.politi.dk - internetbaseret selvbetjening for borgerne (anmeldelser).

Etableringen af Polsag og den nødvendige sammenkobling med politiets øvrige it-systemer er en betydelig opgave, der omfatter en række omfattende aktiviteter hos såvel CSC Danmark A/S som i Rigspolitiet.

I 2008 er der udarbejdet en samlet systemdesigndokumentation for Polsag. Systemdesigndokumentationen danner nu grundlag for leverandørens udvikling af Polsag. Rigspolitiet har parallelt hermed begyndt arbejdet med at forberede implementeringen af Polsag.

Efter hovedtidsplanen er den kontrakt, der er indgået, påbegyndes implemteringen af Polsag ultimo 2009 i overensstemmelse med udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2009. CSC Danmark har imidlertid meddelt, at CSC ikke kan opfylde hovedtidsplanen.

I 2009 fortsættes arbejdet med at forberede implementeringen af Polsag derfor, og Rigspolitichefen måles på, at der med ekstern konsulentbistand inden udgangen af 1. halvår 2009 er udarbejdet en samlet rapport om status for projektet vedrørende anskaffelse og implementering af Polsag med henblik på udarbejdelse af et orienterende aktstykke til Finansudvalget. I denne forbindelse tilvejebringes tillige en ny hovedtidsplan for Polsag. Desuden skal der inden udgangen af 1. havlår 2009 foreligge procesbeskrivelser for forretningsgangene i Polsag.

Rigspolitichefen måles endvidere på, at der inden udgangen af 2. havlår 2009 er udarbejdet en generel drejebog, der skal anvendes af politikredsene ved implementeringen af Polsag i den enkelte kreds.

Det fremgår af udmøntningsplanen for flerårsafalen for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010, at borgere i videre omfanget skal have mulighed for elektronisk at foretage anmeldelser, indgive ansøgninger om tilladelser og bestille private straffeattester mv. I udmøntningsplanen er det fastsat, at der inden udgangen af 2008 er gennemgørt en analyse og overordnet specifikation af en løsning, der understøtter, at borgeren kan indgive ansøgning om udstedelse af private straffeattester på internettet. Dette mål er ikke opfyldt i 2008, hvorfor målet videreføres i 2009.
...

+ 50

* Der er inden udgangen af 1. halvår 2009 udarbejet en samlet rapport om status på anskaffelse og implementering af Polsag.

* Der er senest ved udgangen af 1. halvår 2009 udarbejdet procesbeskrivelser for forretningsgangene i Polsag.

+ 100

Som + 50 samt følgende krav:

* Der er inden udgangen af 2. halvår 2009 udarbejdet en generel drejebog til politikredsene om implementering af Polsag.

* Der er inden udgangen af 3. halvår 2009 gennemført en analyse og specifikation vedrørende elektronisk ansøgning om straffeattester.

Kilde: Direktørkontrakt mellem departementschef Michael Lunn og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg gældende for 2010.

[i]Kontrakten er underskrevet den 30. april 2009.
[/i]
Du kan læse mere om 2009-kontrakten her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere