Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

Google vil betale for at overvåge dig på nettet

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.

Computerworld News Service: Googles nye privacy-politik har skabt stor bekymring, og nu står virksomheden over for kritik, fordi det er kommet frem, at den tilbyder brugerne gavekort til Amazon, hvis de til gengæld deler deres web-historik med Google via programmet Screenwise.

Google fortæller, at programmet blev lanceret "i begyndelsen af året," men virksomhedens diskrete tilbud blev afsløret tirsdag aften på bloggen Search Engine Land.

Google beder brugerne om at tilføje udvidelsen til deres Chrome-browser, som vil dele oplysninger om brugernes internet-adfærd med virksomheden.

Til gengæld får brugerne et gavekort på knap 30 kroner til Amazon, når de melder sig til, og et tilsvarende gavekort for hver tre måneder, de fortsætter delingen. (Amazon er ikke partner i projektet.)

Kan slukkes når som helst

Brugerne skal være mindst 13 år gamle, og mindreårige skal have deres forældres tilladelse.

Sporings-programmet kan slukkes når som helst, så brugerne midlertidigt kan trække de virtuelle gardiner for og hindre Google i at kigge med.

Virksomheden selv siger, at programmet vil hjælpe med at "forbedre Googles produkter og services samt give en bedre online-oplevelse til alle."

Google vil dog ikke fortælle præcist, hvordan virksomheden vil opfylde de mål. 

"Ligesom mange andre web- og medievirksomheder gennemfører vi også brugerundersøgelser for bedre at kunne betjene vores kunder ved at lære mere om folks medieforbrug, på nettet og andre steder."

Men David Jacobs, der er consumer protection fellow hos Electronic Privacy Information Center, bemærker, at visse detaljer i Googles annoncering antyder, at programmet kan give selskabet tilladelse til at spore brugernes adfærd "på et højere detaljeniveau," end det sker i dag.

Teksten fortæller, at Google ikke bare vil observere hvilke hjemmesider, brugeren besøger, men også "hvordan [de] anvender dem."

David Jacobs bemærker, at programmet potentielt kan spore adfærd som musebevægelser og ikke bare reelle klik.

Privacy-fortalerne har dog enkelte positive ting at sige om programmet; først og fremmest at det er helt frivilligt. Både David Jacobs og Justin Brookman, der er director for Consumer Privacy Project ved Center for Democracy and Technology, byder den tilgang velkommen.

Justin Brookman ser det som et positivt tegn på, hvordan Google vil forholde sig til de kommende muligheder for at kombinere data fra en enkelt brugers interaktioner med flere produkter.

Privacy-forkæmpere har udtrykt bekymring for, om virksomheden ville opbygge detaljerede brugerprofiler. Med sporingsprogrammet til Chrome leder Google efter lige så detaljerede informationer om enkelte brugere.

"Google vil gerne have adgang til alle detaljerne nu," siger Justin Brookman. "Det er et godt tegn, at de siger, at det skal ske på frivillig basis."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere