Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Politiet lurer på nyt stort it-projekt til 200 millioner

Rigspolitiet ser på et spritnyt it-projekt i 200 millioner kroners klassen, der skal kobles til flere CSC-systemer.

Læs også:

Sådan kørte Polsag helt af sporet

Rigspolitiet vil i forbindelse med et nyt, stort it-projekt gerne lave en foranalyse, der alene koster 7,7 millioner kroner.

Under foranalysen vil politiet selv bruge 6.450 timer, og der forventes at blive brugt 1.440 eksterne konsulenttimer.

De interne omkostninger til foranalysen løber i alt op i 5,4 millioner kroner, mens de eksterne omkostninger rammer 2,3 millioner kroner.

Det fremgår af dokumenter fra Rigspolitiet dateret til slutningen af 2011.

It-projekt i 200 millioner kroners klassen

Selve projekter kaldes AKT, og det dækker over de såkaldte stærekasser eller automatiske fartkontroller, som politiet vil stille 500 op af rundt omkring i landet.

Af dokumenter sendt fra Justitsministeriet til Computerworld fremgår det, at alene opsætningen af 500 stærekasser vil koste i omegnen af 200 millioner kroner. 

Dertil kommer så formodentlig integration til it-systemer med videre.

Formål: Færre trafik-dræbte
Formålet med projektet, fremgår det af dokumenterne, er i sidste ende at nedbringe antallet af trafikdræbte.

Faktisk henvises direkte til regeringsgrundaget fra oktober 2011, hvor man vil øge omfanget af den automatiske trafikkontrol.

Imidlertid forventer man også at kunne hente betydelige millionbeløb ind til statskassen i bødeforlæg.

Af et notat fra Rigspolitiet fra juli 2011 fremgår det da også, at it-systemet i sidste ende bliver en god forretning.

"...forventes bødeprovenuet til staten at blive større end omkostninger til etablering og drift af systemet."

Allerede i 2009-2010 gennemførte man forsøg, hvor 10 AKT-standere blev sat op. Men planen er altså en markant udbredelse af stærekasserne.

Kobling til CSC's Polsag

Nok så interessant er det, at det lader til, at it-systemet har stærk relation til det skandaleramte Polsag.

Således fremgår det under punktet: "Relation til andre projekter", Polsag (Politiets nye sagsbehandlingssystem).

Og et notat om indførelse af automatisk trafikkontrol fra juli 2011 fremgår det, at der skal ske:

"Koordinering med øvrige ATK relaterede projekter, herunder Polsag".

Og det skal angiveligt også afklares:

"Hvordan passer projektets aktiviteter ind i forhold til Polsag/ATKS4, da ændringer i ATKS kan medføre ændringer i Polsag."
 
Kobling til CSCs motorregister hos Skat
Af de samme dokumenter fremgår det, at der angiveligt ikke blot var planer om integrationer med det nu skrottede Polsag, men også et andet stærkt forsinket CSC-system, Motorregisteret (DMO), hos Skat.

Men også dette system lader til at have tilknytning til stærekasse-projektet. Således skal der ske:

"Undersøgelse af det nærmere behov for it-understøttelse i forbindelse med at der skal ske transmission fra ATK-standerne og samkørsel med både sagsbehandlingssystem og registre, herunder SKAT's nye digitale motorregistreringssystem," står der i dokumenterne.

"På samme måde skal Skat, som har ansvaret for det kommende digitale motorregistreringssystem, inddrages," står der i projektpapirerne. 

CSC er eneste private "interessent"

Endelig fremgår det, at blandt de 14 nævnte interessenter er CSC, der som bekendt stod bag Polsag, den eneste private leverandør.

AKT-projektet med 500 funktionsdygtige stærekasser opsat rundt om i landet vil, ifølge Vejdirektoratet, kunne være en realitet om tre år.

Men foreløbig beder politiet om at få grønt lys til at lave en foranalyse til det store it-projekt.

Læs også:

Sådan kørte Polsag helt af sporet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere