Artikel top billede

Disse it-firmaer er allerbedst til at sprede godt miljø

Disse it-firmaer er bedst til at udvikle produkter, der kan hjælpe andre brancher med at blive grønnere.

Computerworld News Service: Teknologivirksomhederne har ikke bare travlt med at gøre deres egne produkter mindre kulstof-udledende; de er også i fuld gang med at designe produkter, der skal forbedre energieffektiviteten i de brancher, de betjener.

Det konkluderer Greenpeace efter at have givet branchen karakterer på baggrund af dens energipraksis.

Den internationale miljøorganisation giver sine bedste karakterer til Silicon Valley-giganterne Cisco Systems og Google samt til den svenske mobilleverandør Ericsson, det britiske teleselskab Vodafone og den japanske hardware-virksomhed Fujitsu.

Cisco får først og fremmest ros for sin software EnergyWise, som håndterer energiforbruget i forbundne enheder.

Google fører an på genbrugelig energi til virksomhedens server-farme.

Meget strøm fra kul og diesel

Trenden mod cloud computing har betydet et højere energiforbrug i teknologi-branchen, og Greenpeace fortæller, at en stor del af den strøm kommer fra kilder som kul og diesel.

Organisationen forsøger at presse branchen til at mindske kulstof-udledningen ved at anvende genbrugelig energi.

Rapporten bemærker desuden, at det er gået tilbage for teknologi-branchen i forhold til tidligere tiders lobby-arbejde for renere energi.

Teknologi-virksomhederne "tager ikke del i debatten," siger Gary Cook, der er it-analytiker hos Greenpeace.

"De overlader debatten til de traditionelle energiselskaber, som er meget tilfredse med status quo. Men det er ikke i it-branchens interesse. Der kan tjenes mange penge i forbindelse med overgangen til en mere effektiv økonomi."

En bemærkelsesværdig undtagelse er den japanske mobil-virksomhed Softbank, hvis administrerende direktør opfordrede Japan til at satse på alternative energikilder efter atomkatastrofen på Fukushima-værket i april.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere