Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Oracle kræver stor svindelsag taget op igen

Oracle vil have fuld erstatning af SAP i stor svindelsag.

Computerworld News Service: Oracle har valgt, at sagen på ny skal for en domstol i retssagen mod SAP for krænkelse af ophavsrettigheder.

Hermed afviser Oracle altså at acceptere dommerafgørelsen fra september om en reduktion på knap 5,7 milliarder kroner af den erstatning, som selskabet tidligere har fået tilkendt af en amerikansk jury.

Det skriver Oracles advokat Geoffrey M. Howard i et dokument indgivet mandag til en amerikansk domstol.

"Vi er skuffede over, at Oracle har forpasset endnu en mulighed for at få afsluttet denne sag," lyder det fra SAP.

"Vi vil fortsat arbejde for at bringe denne sag til en retfærdig og rimelig afslutning."

Dommer Phyllis Hamilton underkendte i september tilkendelsen af en erstatning på knap 7,4 milliarder kroner til Oracle fra SAP i sagen, hvor SAP accepterede ansvar for ulovlig download og brug af Oracles software og supportmateriale foretaget af det tidligere datterselskab TomorrowNow, som tilbød billigere support af Oracles applikationer end Oracle selv.

Dommeren godkendte dog SAP's anmodning om en reduktion af erstatningen. Den tilkendte erstatning lå langt over den faktiske skade mod Oracle i form af mistede kunder, lød begrundelsen.

Hvis Oracle afviste reduktionen af erstatningen til 1,5 milliarder kroner, skulle sagen igen for retten for på ny at forsøge at klarlægge den faktiske skade, sagde dommer Hamilton på daværende tidspunkt.

'Hypotetisk omkostning'

Oracle havde argumenteret for, at SAP skulle betale skadeserstatning baseret på den "hypotetiske" omkostning, det ville have været for SAP at licensere software lovligt.

Der var dog ifølge retten ikke tilstrækkelige beviser for, at man på rimelig vis kunne afgøre, at Oracle berettiget til denne hypotetiske licens.

Hvis Oracle havde accepteret dommerens afgørelse, ville det betyde, at selskabet frafaldt retten til at appellere afgørelsen, skriver Howard i det indgivne dokument.

"Oracles mål er at opnå en afklaring af loven og, hvis selskabet har ret i forhold til hvad loven siger og hvad beviserne understøtter i denne sag, at få opretholdt juryens afgørelse og Oracle immaterielle rettigheder som ophavsretsindehaver," tilføjer Howard.

Læs også:

SAP forærer Oracle millioner for at holde mund.

SAP vil have milliard-rabat på erstatning til Oracle.

Oracle må vente længe på dumme-milliarder fra SAP.

Dyr sag mod Oracle trækker SAP's resultat langt ned.

SAP vil ikke betale dumme-renter til Oracle.

Oracle kræver 1,2 milliarder kroner i renter fra SAP.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren