Artikel top billede

Universitet: Derfor kan WiFi ikke erstatte vores kabler

Syddansk Universitet har et omfattende trådløst netværk til de omkring 20.000 studerende. Men kablerne er alligevel stadig nødvendige.

Læs også:

Kan WiFi erstatte dine kabler? Få svaret her

Det er ikke access points, der mangler på Syddansk Universitet, hvor omkring 20.000 studerende har mulighed for at koble sig på det trådløse netværk med bærbare computere, tablet-pc'er og smartphones.

Universitetet, der har afdelinger i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København, har i de senere år etableret et omfattende trådløst netværk, der, når det er færdigt, vil bestå af omkring 1.000 access point.

Alligevel er netværkskablerne langt fra på vej på pension, fortæller Gunnar Hansen, der er leder af afdelingen for netværk og sikkerhed på Syddansk Universitet.

"Vi har overvejet, om vi kan neddrosle på kabel-delen, men vi mener ikke, at det er relevant endnu. Kapaciteten på det trådløse er stadig ikke så god som på det faste," siger Gunnar Hansen.

"På det faste får du typisk en 100 megabit-forbindelse til dig selv. Det trådløse deler du i bedste fald 200-300 megabit med 50 andre."

Derfor er der stadig brug for kablerne

Der findes dem, der mener, at det i dag bør være kablet, der er alternativet til WiFi - ikke omvendt.

Torben Rune, direktør i Netplan, sagde dog tidligere på ugen til Computerworld, at selvom der er mange virksomheder, der kan klare sig med et WiFi-net, er der måske endnu flere som slet ikke kan klare sig med et WiFi-net.

Netværkskapaciteten er stadig en markant udfordring ved de trådløse netværk, sagde Torben Rune.

Selvom Syddansk Universitet har gjort meget for at udbygge det trådløse netværk, mener Gunnar Hansen heller ikke, at kapaciteten er ved at være høj nok til, at kablerne kan skrottes.

"Nej, det synes vi ikke. Vi har også stadig stik i undervisningslokalerne til læreren, hvis han skal være 100 procent sikker på en forbindelse."

Sådan minimeres kabel-behovet

På Syddansk Universitet er der dog ingen tvivl om, at det trådløse netværk spiller en stadig større rolle. Derfor forsøger man også at minimere kabel-behovet. 

"Vi har et system, hvor du sender dit print til et specielt printsystem, og så kan du printe på nogle udvalgte printere. Du skal ikke hen og slutte din pc til noget," forklarer Gunnar Hansen.

Og netværks-lederen fortæller, at man specielt ved etablering af nye lokaler tager højde for den trådløse tidsalder. 

"Vi sætter ikke så mange stik op, som vi gjorde tidligere - i nye lokaler er der typisk kun et stik til læreren, resten dækker vi trådløst."

"Når det går hårdt til sig i semester-tiden, så er vi oppe på omkring 4.000 samtidige brugere på det trådløse net," fortæller Gunnar Hansen.

Læs også:

Kan WiFi erstatte dine kabler? Få svaret her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer