Artikel top billede

Derfor er din tablet-pc en ergonomisk katastrofe

Tablet-pc'en giver mange fordele i en travl hverdag. Men den bør ikke erstatte din computer.

Læs også:

Bliv effektiv med tablet-pc'er og smartphones

De stadigt mere populære tablets er blevet spået et gyldent år i 2012.

It-branchen forventer utallige lanceringer af nye vidunder-tavler her i de første måneder af det nye år, Gartner forudsiger eksplosiv vækst i salget, og flere producenter håber på erhvervslivets interesse for tablets.

Til tablet-producenternes glæde tror konsulentfirmaet Accenture da heller ikke, der går mange år, før tablets for alvor er en del af udstyret på arbejdspladserne.

Konsulentvirksomheden vurderer, at mellem en tredje- og en fjerdedel af alle solgte tablets om bare to til tre år vil være til erhvervsbrug.

Men er det nu en god idé?

Pas på - du kan komme til skade

Selvom der kan være mange fordele ved de hurtigtstartende letvægtere, fraråder ergoterapeut Kirsten Piper længerevarende aktivitet og intensivt tastearbejde på de populære computerkonkurrenter.

Det er nemlig sundhedsskadeligt.

Din mulighed for at variere dine arbejdsstillinger er temmeligt begrænset på en tablet, for du kan ikke flytte skærm, pegeredskab og tastatur i forhold til hinanden, eftersom de alle er bygget ind i samme flade.

Du kan derfor enten sidde med tabletten i skødet eller have den liggende fladt på bordet. Med tabletten i skødet risikerer du at falde sammen i ryggen, mens vinklen på det fladtliggende alternativ på bordet belaster andre dele af din krop.

"Brug af tablets giver anledning til uhensigtsmæssige og statiske arbejdsstillinger. Ved tastning på tablet fladt på bord skal nakke og hoved bøjes udtalt frem og ned for at se," forklarer Kirsten Piper.

Begge arbejdsstillinger kan altså gøre skade på din krop. Du risikerer ondt i ryggen, hold i nakken og alvorlige hovedpiner af længere tids tablet-arbejde.

Sådan er reglerne for tablet-brug


"Arbejder man mere end to timer dagligt på en computer, så skal det være ved en velindrettet skærmarbejdsplads," fortæller Arbejdstilsynets Bitten Højmark Døjholt, der er kontorchef for den afdeling, der håndterer ergonomisk arbejdsmiljø, Kontor for Videngrundlag.

Det gælder også tablets. Her dækker 'computer' nemlig over såvel stationære og bærbare computere som tablets.

Ifølge skærmbekendtgørelsen fra 1990 er en velindrettet skærmarbejdsplads kendetegnet ved, at brugeren har bevægelsesfrihed og alle muligheder for at opnå hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Det vil sige, at der skal være plads foran tastaturet til at hvile hænder og underarme på bordpladen. Det skal være muligt at adskille tastatur, skærm og mus, og så skal tastaturet kunne skråtstilles.

Spørgsmålet er så, om der kan indrettes en god skærmarbejdsplads med udgangspunkt i en tablet, eller om tabletten må nøjes med at blive brugt til kortvarige og typisk mobile opgaver?

Ikke velegnet til skærmarbejde

Lidt tilbehør gør det muligt at variere tablet-arbejdsstillingerne en smule mere. Skønt det ikke er den optimale løsning, mener Kirsten Piper, at det giver nogle ganske acceptable muligheder.

"Selvom der opstår en let bagudbøjning i håndleddene, når der lægges en forhøjning under tabletten, ser jeg dette som et kompromis i forhold til den meget uheldige bøjning af nakken, når tabletten ligger fladt på bordet," siger hun.

Desuden kan der til de fleste tablets købes et separat tastatur og en form for stativ, så skærmen kan stå i en bedre vinkel. Et tastatur er dog ikke nødvendigvis løsningen.

"Som jeg ser markedet, har flere producenter valgt en løsning, hvor man med et separat tastatur kan montere tabletten direkte på bagkanten af tastaturet. Det låser jo den lille variation, der ellers kunne opnås, når tastatur og skærm er hver for sig," siger Kirsten Piper.

Selv med tabletten stående i et stativ lever den lille computer ikke op til Arbejdstilsynets krav til indstillingsmulighederne for en skærm. En skærm skal nemlig både kunne hæves, sænkes og vinkles i forhold til brugeren.

"Tablets kan bruges som supplement til den almindelige velindrettede skærmarbejdsplads. De kan for eksempel kortvarigt bruges til at indhente oplysninger, fremvise produkter, skrive noter til et møde eller sende mails på farten," siger Bitten Højmark Døjholt.

Og Kirsten Piper er enig.

"Tablets som eneste arbejdsredskab kan ikke anbefales og vil grundlæggende ikke kunne opfylde lovens bestemmelser. Det er dog et fint arbejdsredskab til den mobile arbejdsplads, hvor der arbejdes kortvarigt," siger hun.

Til mere teksttunge og skærmbundne opgaver som rapportskrivning, budgetlægning og informationssøgning er tablets altså hverken velegnet eller tilladt.

Læs også:

Bliv effektiv med tablet-pc'er og smartphones




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere