Artikel top billede

Hemmelige stramninger skal gøre Rejsekortet mere sikkert

Rejsekortet HAR ændret på sikkerheden, siger firmaet. En dansk hacker mener ellers, at der intet er sket, siden han hackede sig sig adgang til kortet i 2010.

Hackeren Christian Panton kritiserede i går Rejsekortet for stadig at være usikker. Men hverken hackeren eller resten af landets rejsende og pendlere skal bekymre sig om sikkerhedshuller i kortet.

Det siger Rejsekortet i dag i en erklæring til ComON.

"Ud fra en samlet forretningsmæssig vurdering og under hensyntagen til de tiltag, der allerede er taget, anser Rejsekort A/S sikkerhedssituationen for tilfredsstillende og væsentlig bedre end sikkerhedssituationen i de eksisterende billetsystemer," udtaler Rejsekortet A/S i en skriftlig erklæring.

Christian Panton var den hacker, der i 2010 viste et hul i Rejsekortets sikkerhed, som ifølge ham kan være en smutvej til gratis køreture med rejsekortet.

Derfor finder han det er bekymrende, at rejsekortet fortsat er baseret på den samme platform, som han kritiserede i 2010.

Men hos Rejsekortet A/S afviser man, at der bliver set for let på sikkerheden.

"Vi følger løbende udviklingen på sikkerhedsområdet, ikke kun her i Rejsekort A/S, men også sammen med en række af andre trafikselskaber med tilsvarende løsninger, som vi har et tæt samarbejde med. Vi har endvidere taget en række skridt til at forbedre sikkerheden omkring rejsekortet, på såvel kort som langt sigt," lyder det i en erklæring afsendt fra presseafdelingen i Rejsekortet A/S.

Hvad det er for skridt, Rejsekortet har taget, vil firmaet ikke oplyse noget om.

Man bliver dømt for bedrageri

Ifølge Rejsekortet A/S er der ekstremt få tilfælde, hvor hackere har haft held til fuske sig til en gratis tur med elektriniske rejsebetalinger - selv i lande med stor udbredelse. En grad af snyderi som slet ikke kan matche det snyderi, der forekommer med papirbilletter og andre traditionelle former for betaling.

"I forhold til snyd på de eksisterende billettyper er der reelt set intet problem, og hvis nogen ønsker at snyde, er sandsynligheden for, at de bliver identificeret og politianmeldt og dømt for bedrageri meget stor. Dette er der nu med sms-billetter præcedens for," skriver Rejsekortet A/S, med henvisning til at passagerer, der snyder med sms-betaling i s-togene, både får bøder og anklaget for dokumentfalskneri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere