Artikel top billede

Så hårdt vil EU-forslag om databeskyttelse ramme

EU's forslag til regler om databeskyttelse, og herunder retten til at blive glemt, kan ramme internet-brugerne lige mellem øjnene. Se her hvordan.

Computerworld News Service: De regler for databeskyttelse og online-privacy, som EU har stillet forslag til, kan forhindre udviklingen af nye web-baserede forretningsmodeller og holde virksomhederne nede med bureaukrati.

Forslaget, der blev offentliggjort onsdag, "går lige præcis i den forkerte retning," siger Thomas Lenard, der er president for den liberale tænketank Technology Policy Institute.

"Hvis reglerne bliver vedtaget, vil de forkrøble internettets udvikling, som er helt afhængig af brugen af individuelle data til at udvikle, forbedre og betale for services og indhold."

Reglerne, der er foreslået af EU's justitskommissær Viviane Reding, inkluderer den såkaldte "ret til at blive glemt," der vil gøre det muligt for brugerne at forlange persondata om dem selv slettet, hvis der ikke er nogen legitim grund til at gemme dem.

Skrappe krav

Forslaget kræver desuden, at virksomheder med mere end 250 medarbejdeer udpeger en person med ansvar for databeskyttelse, og at alle virksomheder rapporterer om databrud inden for 24 timer.

Forslaget er ikke i forbrugernes interesse, siger Thomas Lenard.
Reglerne vil medføre "betydelige omkostninger" for dem i form af mindre brugbare hjemmesider, og der er umiddelbart ingen tilsvarende fordele, vurderer han.

Da vi spørger, om privacy er en fordel, svarer Thomas Lenard, at det kan det være, men at der ikke er nogen tegn på at forbrugerne har lidt større skade på grund at den nuværende databeskyttelses-politik på nettet.

"Forbrugerne bytter med glæde deres personlige oplysninger for services og indhold hele tiden," siger han.

"Ret til at blive glemt"
Forslagets 'ret til at blive glemt' rejser en del tekniske diskussioner og spørgsmål om ytringsfrihed, tilføjer Emma Llanso, der er policy counsel hos den digitale borgerretsgruppe Center for Democracy and Technology.

Personlige informationer online kan kopieres og spredes på mange hjemmesider, og EU bør "overveje det meget grundigt," før man skaber regler for sider, hvor informationerne ikke kommer fra, siger hun.

Her er fordelene ved forslaget

Forslaget er udtryk for et "seriøst og gennemtænkt arbejde," siger Marc Rotenberg, der er executive director for the Electronic Privacy Information Center.

"Det bliver nemmere for virksomhederne at leve op til reglerne, og det styrker forbrugernes rettigheder."

Jeffrey Chester, der er executive director for Center for Digital Democracy roser forslagets 'ret til at blive glemt'.

"EU har hævet den digitale standard for beskyttelse af forbrugerne på nettet ved at foreslå en ny rettighed til kontrol af informationer," skriver han i en e-mail.

Med de nye metoder, som forbrugerne kan bruge til at sikre, at deres informationer bliver 'glemt' eller 'slettet' online, så vil det ikke være muligt for online-annoncørerne at opbygge en skatkiste af dataprofiler."

Forslaget vil hjælpe forbrugerne i udviklingen mod "de evigt voksende" datasamlinger hos Facebook, Google og andre internetgiganter, tilføjer han.

Facebook har i en udtalelse kaldt forslaget "en vigtig mulighed for at udvikle regler, der både beskytter privatlivets fred og støtter udviklingen og væksten for moderne tjenester på det globale internet."

Læs også: EU på trapperne med nye regler for databeskyttelse.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere