Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

CSC og Prosa enige: På plads med ny overenskomst

Ny aftale mellem Prosa og CSC giver markant bedre vilkår end resultatet af lang konflikt, mener Prosa. CSC er uenig, men glad for aftalen.

Den nye overenskomst hos CSC Airline Solutions er med vilkår, der er markant bedre end kollegerne hos CSC Danmark, hvor resultatet af en langvarig arbejdskamp i sommers betød, at op mod 800 Prosa-organiserede mistede deres overenskomst, fordi CSC tegnede en ny med det konkurrende fagforbund HK/Privat. 

"Vi har fået en aftale, som vores medlemmer er glade for. Nu kan vi læne os tilbage og se på, hvad der kommer til at ske for vores kolleger i blandt andet industrien, som skal forhandle om et resultat. Sandsynligvis med forligsmand Asbjørn Jensens mellemkomst," siger faglig konsulent hos Prosa, John Jørgensen.

Han henviser til arbejdsmarkedets generelle overenskomstforhandlinger om kort tid.

"Det betyder også, at hvis man ikke måtte nå til enighed, og man skal bruge konfliktvåbnet, så er vi ikke en del af det," siger John Jørgensen.

Trygehed trak tænder ud

Hos Prosa fortæller John Jørgensen, at forhandlingsparterne brugte mange af forhandlingstimerne på netop tryghedsaftalen om vilkårene for fratrædelse i tilfælde af massefyringer.

"Det er vigtigt for os, at de folk, der bliver ramt af opgavebortfald hos CSC Airline Solutions, får nogle fratrædelses-eller uddannelsesvilkår, som kan bringe dem videre," siger John Jørgensen.

Forskellen på tryghedsaftalen er ifølge John Jørgensen, at en ansat i CSC Danmark med 50.000 kroner i løn om måneden ved eventuel massefyring får udbetalt 100.000 kroner, mens en ansat i CSC Airline Solutions skal have udbetalt 450.000 kroner.

Ro på CSC

Hos CSC er nordisk personaledirektør Charlotte Lundblad uenig i, at forskellen er så stor.

Til gengæld hilser hun overenskomstaftalen med Prosa velkommen.

"Aftalen betyder, at der nu, både efter konflikten og nu med den her aftale, er ro på i CSC til virkelig at tænke fremad og have fokus på de nye udfordringer, der ligger foran os. Det er vi rigtig, rigtig glade for," siger hun.

CSC har ifølge Charlotte Lundblad samtidigt indgået overenskomst med den såkaldte akademikerklub og firmaets administrative medarbejdere.

Ifølge Prosa har CSC ikke i forbindelse med forhandlingerne rørt de såkaldte Profot-dage, som er to ekstra feriefridage, som medarbejderne kan holde, som de lyster. 

Heller ikke den gratis cola på Engvej-martriklen, der er et levn fra SAS-tiden, har været i spil ved overenskomstforhandlingerne mellem parterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere