Telia: Flatrate skal vinde fastnetkunder

Telia udfordrer nu TDC ved at lancere en fast pris, flatrate, på fastnet-telefoni. Begrænsningerne er dog mange: Prisen inkluderer kun telefoni til andre fastnettelefoner, og gælder kun mellem klokken 18 og 8 på hverdage samt i weekender. Alligevel er det en god idé, vurderer en teleanalytiker.

Telefoni til fast pris, ligesom det er kendt fra bredbånd, skal give Telia et comeback på det danske marked for fastnettelefoni, hvor Telia længe har haft droslet ned på markedsføringen.

Telias nye abonnement koster 149 kroner for en måned, 30 kroner mere end TDC tager for et almindeligt fastnetabonnement.

For de 30 kroner kan kunderne så ringe, alt hvad de lyster, til fastnettelefoner i tidsrummet fra klokken 18 til klokken 8 på hverdage, samt hele weekenden.

Ringer man uden for det tidsrum, til mobiltelefoner, til 70- og 90-numre eller til internet koster det Telias almindelige minuttakst.

Telia begrænser også de inkluderede samtaler til en times længde. Knevrer kunderne længere, skal de betale minuttakst. Men kunderne kan bare ringe op igen. Begrænsningen skal forhindre misbrug, hvor kunderne for eksempel bruger telefonen som baby-alarm, når de besøger naboerne.

- Vi fik lavet en markedsundersøgelse tidligere i år, og den viste, at kunderne vil have enkle produkter. De vil ikke betale for et abonnement, som de ikke får noget for, siger direktøren for Telia Networks, Peter Bredgaard, trods de mange begræsninger.

Han ser det nye fastpris-abonnement som en udfordring til TDC?s markedsandel på 85 procent af den danske fastnettelefoni. Peter Bredgaard vil dog ikke ud med, hvilke forventninger selskabet har til antallet af kunder, der melder sig under flatrate-fanen.

Torben Rune, direktør for telekonsulentfirmaet Netplan, forventer, at der vil være danskere med interesse i Telias nye fastpris-produkt.

- Især mennesker, der i forvejen kun ringer om aftenen, fordi det er billigst, vil være interesserede i det her. Men med de begrænsninger, Telia har lagt på produktet, begrænser selskabet også udsnittet af potentielle kunder, siger Torben Rune.

- Når der kommer en model, hvor der er flatrate hele døgnet, vil der være mange kunder til det her, og det er herligt, at Telia går ud og prøver det af, tilføjer han.

Tele2 tilbyder i forvejen et abonnement, hvor kunderne kan ringe, alt hvad de orker om søndagen, uden at betale ekstra. TDC tilbyder i stedet pakkeløsninger, hvor abonnementet er bundet sammen med et vist antal samtaleminutter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere