Routerfejl nedlagde Microsofts web

"Router configuration error" giver Microsoft som forklaring på et næsten 24 timers sammenbrud på koncernens globale web-tjenester til i går.

Indhold

Microsofts web-tjenester var afbrudt fra tirsdag til onsdag i næsten 24 timer. Afbrydelsen ramte blandt andre MSN, WindowsMedia, Encarta og delvis Hotmail.

På Microsofts hjemmeside www.microsoft.com/info/siteaccess.htm kan man læse den globale koncerns første officielle forklaring på nedbrudet: "Router configuration error". En tekniker havde om tirsdagen lavet ændring i en router på Microsofts DNS-netværk (Domain Name Server).

Routerne er de kritiske komponenter i styringen af datatrafikken på det globale Internet. Routerne dirigerer trafikken rundt i nettet, så forespørgsler til web-servere bliver sendt til den korrekte adresse, og tilsvarende at svarene fra serverne når frem til den rette bruger.

DNS-systemet er den tjeneste, som forbinder en let læselig tekst-adresse som "www.microsoft.com" med en IP-netværksadresse på den server, der leverer pågældende informationer. I Microsofts tilfælde er det: IP: 207.46.230.219.

DNS-systemet er afgørende for at holde web-tjenesterne i luften. Teknikerens ændring betød, at forbindelsen mellem Microsofts DNS-netværk og Internettets globale DNS-netværk blev meget begrænset, hvilket brugerne oplevede som, at Microsofts web-tjenester ikke svarede. Da de fejlagtigt konfigurerede filer var erstattet, blev Microsofts web-steder igen tilgængelige i løbet af i går.

CNET skriver, at forklaringen fra Microsoft samtidig er en foreløbig afvisning af, at problemet skyldes Denial-of-Service hackerangreb. Firmaet siger, at såfremt det senere skulle vise sig at problemet skyldtes et DoS-angreb, vil man offentliggøre det.

Microsofts web-tjenester rangerer som nummer tre i listen over verdens mest besøgte. Microsoft havde 54 millioner unikke besøgende i december måned, hvilket bringer firmaet ind på tredjepladsen efter America Online med 61 millioner og Yahoos 55 millioner.

Sikkerhedsfirmaet @Stake peger på at begivenhederne viser, at Microsoft har en svaghed i sit DNS-system. Andre store firmaer har omgået problemet ved at have særskilt backup på DNS-serverne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere