Sejt træk op ad bakke for 3

Optimisterne i teleselskabet 3 skal op ad bakke i modvind for at overleve på det danske mobilmarked. 3 har begrænset dækning, en grim telefon og et marked i priskrig imod sig. De korte danske bindingsperioder hjælper heller ikke selskabet i kampen for at vinde kunder, vurderer teleanalytiker.

Teleselskabet 3 har markedet imod sig, når selskabet går i luften på mandag med dækning i de fire største byer i Danmark.

Det mener teleanalytiker John Strand, Strand Consult, der blandt andet nævner priskrigen, den begrænsede dækning, for få forhandlere og manglen på lækre telefoner som de største udfordringer for 3.

Ved lanceringen på mandag dækker 3's eget netværk 45 procent af befolkningen.

Men 3 vil stadig ikke ud med forventningerne til hvor mange kunder, selskabet regner med at få.

Det bliver dog ikke mange, mener John Strand.

På mandag åbner forretningen på Strøget i København og i Lyngby Storcenter, endnu en forretning i Århus er på vej.

- Vi vil sikkert åbne flere forretninger, men det kommer an på, hvor salget bliver stort. Hvis det går godt, regner vi med at åbne fem til 10 butikker mere, siger Mads Eriksen, marketingdirektør i 3.

3 vil også have shop-in-shops i 30 udvalgte Bilka og Føtex-forretninger, og i Merlin- og Fona-butikkerne i dækningsområdet.

Forudsigelig forretningsmodel

3 sælger minutterne i pakker, hvor man betaler forud for et vist antal minutters tale eller videotelefoni.

I de første tre måneder bliver alle indholdstakserede tjenester gratis.

Priser på et tale- eller videominut ligger mellem discountselskabernes og de almindelige selskabers. Hvis det går som i Sverige, sættes priserne ned efter kort tid.

Ifølge kilder i branchen er der stor lettelse over, at 3 ikke har dumpet priserne for at skaffe kunder, og dermed optrappet priskrigen på mobiltelefoni.

Teleanalytiker John Strand mener, at det er en helt forventelig forretningsmodel, 3 kommer ud med, og han roser 3?s strategi med at lave gratis indhold for at vænne kunderne til at benytte de nye tjenester.

- Men det er jo en ny måde at sælge tale på, og kunderne har været vant til at give en pris per enhed. Det bliver mindre gennemskueligt, hvad minutterne koster, og man kunne forestille sig, at 3 får tæsk af forbrugerorganisationerne for den ordning, siger han.

Desuden mener John Strand, at den nye teknologi, som 3 vil sælge sig på, ikke er attraktiv nok.

- Brugerne finder jo ud af, at det man kan med 3g, det kan man jo også med 2,5g og det eneste, der virkelig adskiller sig ved 3g er videotelefoni. Og jeg kender kun en ting, som folk gider betale tre kroner i minuttet for at se på, hvis du forstår hvad jeg mener, siger han.

Klumpet telefon

Men den telefon, Motorola A 720, som 3 går på markedet med, er ikke særlig sexet.

Selv om 3?s direktør Christian Jørgensen til præsentationen i dag sagde, at de kunder, de havde snakket med indtil videre, faktisk var ligeglade med, hvilket mærke telefonen havde, er John Strand skeptisk.

- Vi bor i et land, hvor design er vigtigt. Teknisk er det en super telefon, der kan det hele, det er bare ikke en telefon, man ville vise frem på en cafe, den er simpelthen ikke pæn. Det er et af 3?s største problemer, at man kun kan få den ene telefon, siger han.

Og Motorolas telefoner er traditionelt ikke særlig populære i Danmark. Og der kommer da også flere telefoner i sortimentet inden længe, vis man skal tro teleselskabet 3.

3 sælger telefonen til tre forskellige priser, afhængigt af, hvilken forbrugspakke man køber.

Hvis man køber den dyreste talepakke til 449 kroner for 600 minutter, koster telefonen 1999 kroner. Køber man den lille pakke taletid til 149 kroner, koster telefonen 2999 kroner.

Motorola A920 koster op mod 5000 kroner uden tilskud, og dermed giver 3 et af de største tilskud til mobiltelefoner på markedet. Hver ny kunde kommer altså til at koste dem over 2000 kroner, når der også er betalt til forhandleren.

- Vi regner da med at sparke penge efter det her, siger marketingdirektør i 3, Mads Eriksen, lakonisk.

Få forhandlere

- Det bliver da interessant for 3 få kunder, der bruger 449 kroner pr måned. 3 skal også nok få nogle kunder, men det kan helt klart blive et problem af forrente indkøbet af licensen og investeringer i netværk og distribution, vurderer John Strand.

Han påpeger blandt andet, at en bindingsperiode på seks måneder, som er det maksimale i Danmark vil gøre det svært for 3 at holde på kunderne, og at antallet af forhandlere, omkring 50 i alt, er for lavt.

- Det, 3 lancerer, er ganske fint, men det er ikke nok til at få de kunder, de skal bruge. Der skal nok være penge i det på sigt, men det kræver tålmodighed, siger John Strand.

Alligevel mener han ikke, at 3 er for tidligt ude.

- De må jo bare gå i gang, og det bliver hårdt, så man må håbe, at 3?s aktionærer er tålmodige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis