Derfor er brevmodellen dødsdømt fra starten

Ekspert anbefaler danske politikere til at blæse på brevmodellen. Se hvorfor.

Hvorfor bruge kræfter på at bekæmpe piratkopiering, når det snart ikke længere er et problem?

Det mener teknologi-debattør og forfatter Morten Bay, der er en af de såkaldte eksperter, som folketingets kulturudvalg har spurgt til råds i den aktuelle debat om en mulig brevmodel i Danmark.

Morten Bay var ikke til stede blandt de otte eksperter og repræsentanter fra industrien, der i går var til eksperthøring på Christiansborg, men han havde indspillet en video med sine holdninger og betragtninger, som udvalgsmedlemmerne fik vist. Den er i øjeblikket tilgængelig på YouTube. Se nederst.

Her giver han - med filosofiske briller og fra et helikopter-perspektiv - udtryk for, at politikerne skulle droppe snakken om en brevmodel og koncentrere sig om større og mere relevante udfordring i fremtiden.

Eksemplaret er dødt

Morten Bay baserer den opfordring på sin teori på det aktuelle skift fra downloads til streaming. 

"Min konklusion er, at piratkopiering overhovet ikke er noget problem. I hvert fald ikke, når vi kigger et stykke ned af vejen. Og det kommer til at forsvinde helt af sig selv. Jeg vil ikke underkende, at der har været massive tab i de kreative brancher, og at især film- og tv-branchen taber penge lige nu, og snart er det bogbranchen, det går ud over. Men digital piratkopiering vil ende med at blive en parantes i internettets historie," lyder Morten Bays skøn.

"Eksemplaret er stendødt. Altså tanken om at vi har et eksemplar i stedet for, at vi låner eller streamer noget oppe i skyen. Det betyder jo også, at de kreative branchers gamle forretningsmodeller også er stendøde. Og det betyder, at piratkopieringen også er på vej væk. Fordi eksemplaret, der er grundlaget for kopiering, ikke længere er der".

Han mener, at ulovlig piratkopiering på nettet er blevet så populært, fordi det i starten var meget lettere og mere bekvemt end lovlige alternativer, der enten var dyre, svære at bruge eller ikke eksisterende.

LÆS OGSÅ: Dansk brevmodel mod pirater tæt på at dø

Men musiktjenester a la WiMP og Spotify har vist, at hvis kommercielle tjenester kan overgå de ulovlige tjenester med brugervenlighed, så vil forbrugerne gerne betale, siger Morten Bay.
Han refererer til analyser fra Sverige, der viser, at fildelingen er faldet efter Spotifys indtog.

Et andet eksempel på succesfulde lovlige alternativer er Netflix, som ifølge Morten Bay i travle perioder står for en tredjedel af alt nettrafik i USA.

En relevant detalje i den sammenhæng, påpeger Bay, er, at det især er unge mennesker, der kaster sig over streaming. Downloads og ulovlig fildeling bliver holdt i live af en ældre generation: de 25-40-årige, som blev vænnet til det med nettets opvækst. 

Hvis meningen med brevmodeller er at oplyse den brede befolkning om, at der sker ophavsretskrænkelser på deres netforbindelse, så vil brevmodellen snart blive overflødig, fordi den brede befolkning vil tage streaming til sig, mener Morten Bay.

I stedet for brevmodeller mener Morten Bay, at politikerne skal koncentrere sig om skabe de bedste muligheder for underholdningbranchen. Han mener, at man kunne neddrosle statens engagement i DAB og DTT (Altså digital radio og tv), satse på streaming  og sende så mange midler ud i markedet for at skabe gode vilkår til at lave billige "on demand"-løsninger.

Videoen er i øjeblikket online her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere