Rambøll: Indisk samarbejde giver bonus

Danske Rambøll Informatik har fået sat et samarbejde på skinner med et datterselskab af Indiens største ingeniør-selskab, dansk-stiftede Larsen & Toubro. Samarbejdet øger trods besværlighederne konkurrence-dygtigheden, mener Rambøll.

Et samarbejde med indiske Larsen og Toubro har gavnet danske Rambøll Informatik i konkurrencen på det danske IT-marked. Lavere priser og muligheder for større projekter er de åbenlyse fordele ved samarbejdet.

- Jeg tror ikke, man kan konkurrere som IT-virksomhed i dag, hvis man ikke sender større opgaver ud af landet, siger Thorleif Mortensen, administrerende direktør i Rambøll Informatik

De to virksomheders ingeniør-afdelinger har tidligere arbejdet sammen, og det var derfor naturligt at udvide samarbejdet til også at omfatte IT. Det skete i 2000.

Deler salgskontor

Samarbejdet indebærer blandt andet, at Larsen og Toubro Infotech har sit salgskontor for de nordiske lande i Rambøll Informatiks kontor.

Larsen og Toubro er trods sit dansk-klingende navn ærkeindisk. Selskabet blev grundlagt af to danskere i 1938, men kom på indiske hænder i 1950'erne og har været det lige siden. Med sine 25.000 medarbejdere hører det blandt Indiens største ingeniør-virksomheder.

Det er dog ikke lutter fordele. Arbejdsformen, hvor en del af projektet udføres i Indien, kræver bedre koordination. Og projektlederne rejser en del for at beholde fornemmelsen af at være et team, selv om de arbejder langt fra hinanden.

Fakta om Larsen og Toubro

  • Larsen og Toubro er Indiens største ingeniørvirksomhed.

  • Firmaet blev grundlagt i 1938 af danskerne Henning Holck-Larsen og Søren Toubro og har hovedsæde i Mumbai (Bombay).

  • Siden 1950?erne har firmaet været på indiske hænder.

  • Larsen og Toubro Infotech er et selvstændigt datterselskab af Larsen og Toubro og har over 2000 medarbejdere.


  • Udvidet virkefelt
    Rambøll Informatik tæller 140 medarbejdere, men har begrænset kapacitet inden for nogle områder, hvor Larsen og Toubro Infotech er eksperter.

    - Vi har for eksempel ikke mandskab til at lave store SAP-implementeringer, så det har givet os mulighed for at byde på opgavetyper, som vi ikke kunne gå ind i tidligere, og selvfølgelig lave det billigere, siger Thorleif Mortensen.

    Samarbejdet udvider mulighederne for, hvilke opgaver Rambøll Informatik kan byde på, men er også en nødvendighed, sådan som IT-branchen ser ud, mener han.

    - Vi sender ikke projekter ud, som vi selv kunne have udført, og vi gør det ikke for at spare arbejdspladser, men for at blive større og få mere omsætning, siger Thorleif Mortensen.

    Han understreger, at der ikke er gået arbejdspladser tabt i Rambøll Informatik ved at bruge offshore.

    - Jeg kan ikke forestille mig, at vi kunne have ansat folk, og så stadig have konkurreret på pris. Så havde vi ganske enkelt ikke fået en række af opgaverne siger Thorleif Mortensen.

    Dansk baggrund en fordel

    Rambøll Informatik står altid for den første kontakt til kunderne og tager Larsen og Toubro Infotech ind, hvis der er mulighed for at noget af projektet kan udføres offshore.

    Det har altid været temmelig oplagt, hvem der skulle lave hvad.

    - Det er fordel, at Larsen og Toubro har en dansk baggrund. Selskabet ved noget om, hvordan vi danskere tænker, og det er som om noget af den danske kultur i virksomheden har overlevet. Det har en god arbejdskultur, og der har ikke været nogen overskridelser på tidsfrister, siger Thorleif Mortensen.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Targit A/S
    Udvikling og salg af software til business intelligence.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

    Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

    25. februar 2025 | Læs mere


    Identity Festival 2025

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    05. marts 2025 | Læs mere


    Tech Transformation Trends 2025

    Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

    06. marts 2025 | Læs mere






    White paper
    Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer