Artikel top billede

(Foto: DENNIS G. JARVIS)

Bliv Facebook- og Twitter-konge med denne app

Med Hootsuite kan du overvåge de sociale medier og planlægge dine opdateringer langt frem i tiden.

De sociale medier kan være et uoverskueligt hav af opdateringer, check-ins og links. Og det bliver især uoverskueligt at følge med i, hvis du ikke har tid til at logge ind på alle de forskellige netværk hver eneste dag. 

Derfor er et af de bedste råd til dig, at du bør samle dine sociale medier i én app. Det gælder især, hvis du bruger sociale medier professionelt.

Det findes der en del apps, der kan hjælpe dig med.

Eksempelvis den meget populære app TweetDeck, der sidste år blev opkøbt af Twitter, men her i spalterne har vi også omtalt BufferApp, der lader dig planlægge dine opdateringer lang tid i forvejen.

Bliver brugt af Obama

En tredje populær app til dette formål er denne skribents personlige favorit, Hootsuite.

Den helt store fordel ved at bruge en app som Hootsuite er, at du kan opdatere alle dine sociale netværk på én gang - uanset om det er en Twitter-, LinkedIn-, Facebook- eller FourSquare-profil.

Hootsuite bliver brugt af mange store og poulære brands. Heriblandt det amerikanske teknologi-magasin Wired samt præsident Obamas administration, der bruger app'en til at kontrollere Det Hvide Hus' twitter-konto.

Brug app eller hjemmeside

Hootsuite findes som app til Android, iPhone og iPad, men du kan også bruge hootsuite.com til at lave opdateringer, når du sidder ved din almindelige computer.

Du skal dog være opmærksom på, at især via hjemmesiden kan Hootsuite virke en anelse kompliceret og uoverskuelig, når du første gang logger ind. Men det er dog ikke helt så kompliceret, når du først lige får overblikket over hjemmesiden.

For at komme i gang skal du blot tilføje en såkaldt "stream" til din skærm. En stream er den strøm af opdateringer, som er synlig for dig.  Og det fede ved Hootsuite er, at det er ret let at tilpasse dine streams, så du kan sortere de overflødige opdateringer fra.

På den næste side kan du se, hvordan du gør.

Sådan opdager du, når folk skriver om dit firma

Du kan eksempelvis lave streams, hvor det kun er opdateringer fra særligt udvalgte folk, der er synlige 

For forretningsdrivende er det særlig interessant, at du kan oprette streams, hvori der kun indgår opdateringer, der indeholder særlige nøgleord. 

Det gør det eksempelvis muligt for dig at oprette en særlig stream, der er forbeholdt opdateringer, hvor folk nævner din virksomheds navn eller hjemmesideadresse.

Som du kan se på billedet herunder, har vi som eksempel oprettet en strøm, der samler alle tweets fra hele Twitter, hvor PC World Business Centers hjemmeside-adresse indgår.

Gør du det samme med din virksomhed, er det let for dig at blive knivskarp til at overvåge de sociale medier, og du kan hurtigt reagere, hvis utilfredse kunder skriver om dit produkt.

Let at poste links

Det er tilmed pærelet at linke til artikler via Hootsuite.

Du kan nemlig tilføje et særligt Hootsuite-bogmærke til din browsers menulinje, og med et enkelt klik på bogmærket kan du dele dine links på de sociale medier.

Desuden har Hootsuite også en statistik-funktion, som du kan købe dig adgang til. Med den er det muligt for dig at se, hvor mange der klikker på de links, du deler.

Planlæg dine opdateringer 
I en travl hverdag kan din virksomheds sociale netværkssider let gå i glemmebogen.

Derfor er det guld værd at bruge et værktøj, der lader dig planlægge dine opdateringer i forvejen. 

Det kan du med Hootsuite, og det betyder, at du i princippet i ro og mag kan sidde mandag morgen og planlægge alle din virksomhedsopdateringer på Twitter og Facebook i den kommende uge. Tilmed giver det dig den fordel, at du kan lægge dine opdateringer ud på de tidspunkter af dagen, hvor du oplever, at de får mest respons. 

Hootsuite er gratis i en basis-version, men findes også i en pro-version, hvor du for 6 dollar om måneden (cirka 35 danske kroner) slipper for reklamer og får adgang til statistik, der fortæller dig, hvor mange der klikker på de links, du deler.

Læs også:
 

Ung iværksætter: Derfor bruger jeg Twitter  

Kunderne raser på nettet - sådan får du styr på dem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere