Artikel top billede

Samsung er storleverandør til Apple iPhone, hvilket ikke hindrer de to selskaber i at sagsøge hinanden på kryds og tværs.

Apples ærkerival er storleverandør til iPhone

På trods af sagsanlæg og fjendtlige relationer er Samsung en afgørende leverandør til Apples iPhone. Se her, hvor der står Samsung i en iPhone.

Læs også:

Apple vil ikke stoppe: Nyt angreb på Samsung

Samsung vil have iPhone 5 forbudt

Apple fabrikerer ikke selv sin iPhone. Den amerikanske og efterhånden legendariske producent af smartphones og hippe computere producerer ikke selv komponenterne og samler dem heller ikke til de færdige telefoner.

Det skriver The Economist, som også i artiklen bringer en grafisk præsentation af indholdet i en iPhone baseret på data fra blandt andet analysehuset iSuppli.

I præsentationen kan man også se hvem, der laver komponenterne, og hvor meget de koster.

Konkurrent i nøglerolle

Komponenterne kommer fra et bredt udvalg af leverandører, og telefonerne bliver samlet af det taiwanske selskab Foxconns fabrik i Shenzhen i Kina.

Foxconn var i medierne i sidste uge, da 300 medarbejdere på en af koncernens fabrikker, som samler komponenter for blandt andet Apple, truede med at begå selvmord.

Sjovt nok spiller Apples ærkekonkurrent Samsung en nøglerolle for Apples iPhone ved at være leverandør af så vigtige komponenter som telefonens flash memory, der indeholder apps og musik, styresystemet og arbejdshukommelsen DRAM.

Endelig producerer Samsung også ifølge The Economist applikationsprocessoren, der kan ses som motoren, der får det hele til at virke.

I alt udgør Samsungs bidrag mere end en fjerdedel af samtlige omkostninger til komponenter i den populære iPhone.

Paradoksalt nok står Samsung selv bag et stort udvalg af smartphones og tabletcomputere baseret på styresystemet Android. Telefoner som er i skarp konkurrence med Apples iPhone.

Sagsøger hinanden

Paradokset består i, at Apple er en Samsungs største kunder samtidig med, at Samsung er en af Apples største konkurrenter.

Som rosinen i pølseenden kan vi tilføje, at Apple for et lille års tid siden sagsøgte Samsung, fordi den koreanske producents Galaxy-smartphone ligner Apples iPhone temmelig meget, ligesom Samsungs tabletcomputer ligner Apples iPad en hel del.

Apple hævder, at Samsung har kopieret forskelligt design og hardware-faciliteter.

Samsungs reaktion på søgsmålet var prompte selv at sagsøge Apple, men selv om de to, der er verdens største producenter af smartphones, slås indædt i det juridiske system, så fortsætter de med at være hinandens store samhandelspartnere.

Læs også:

Apple vil ikke stoppe: Nyt angreb på Samsung

Samsung vil have iPhone 5 forbudt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis