Læs også:
Fire grunde til at vælge en e-bogslæser - og ikke en tablet
Torsdag i denne uge holder Apple et større event i New York, og ifølge flere medier er det nu allerede sluppet ud, hvad emnet bliver.
Og nej, det handler ikke om en ny iPad 3, men dermimod om et nyt software-tiltag fra Tim Cook-selskabet.
Ifølge Ars Technica vil Apple nemlig præsentere en ny platform til udvikling og design af digitale bøger.
Apple har allerede i et stykke tid haft sin egen iBookstore, hvor man kan købe e-bøger, og hvor forlag og forfattere selv kan uploade deres bøger.
Men nu vil Apple altså tilsyneladende et skridt videre i opgøret med de gammeldags papir-bøger.
Ars Technica mener at vide, at Apples nye produkt skal gøre det langt lettere at lave e-bøger med interaktivt indhold og herefter udgive dem til iPhone eller iPad.
Apple har allerede stor succes med at afsætte iPad til blandt andet undervisningssektoren, og i den forbindelse vil det naturligvis også give rigtig god mening at gøre det muligt for de digitale bøger at udnytte alle de muligheder, der er i en internetopkoblet multimedie-tablet som iPad.
Et andet argument for denne type ebogs-platform er også, at iPad'en dermed også på e-bogs-fronten vil kunne noget som de dedikerede e-bogs-læsere ikke kan.
E-bogs-læsere som Kindle mangler hele multimedie-delen, men har tilgengænd andre fordele - læs om dem her.
Nu afdøde Steve Jobs havde selv store forventninger til markedet for digitale bøger.
I biografien om Steve Jobs kommer det således frem, at han vurderede, at markedet potentielt ville kunne omsætte for mange milliarder kroner om året.
Læs også:
Fire grunde til at vælge en e-bogslæser - og ikke en tablet