Artikel top billede

Skyhøjt Mobilpenge-gebyr kan ende hos dig

Den mobile betalingsløsning Mobilpenge ledsages af et stort gebyr. Regningen kan ende hos dig, og det bekymrer politikerne. Læs mere her.

Læs også: Ny mobilbetaling blotter din bankkonto

Mobilpenge er et nyt produkt fra Nets.

Det er en mobil betalingsløsning, hvor du via en sms kan betale direkte fra din bankkonto.

Som Computerworld skrev kort før nytår, er der ikke megen sikkerhed forbundet med betalingsmodellen.

Men også de skyhøje gebyrer kan blive et problem. Det kan nemlig ende hos dig.

Skepsis på Borgen

Initiativet i sig selv vækker begejstring hos moderniseringsordfører Trine Bramsen (S), der glæder sig over, at Mobilpenge kan gøre hverdagen lettere for rigtig mange danskere.

Men med begejstringen følger også en bekymring for det skyhøje gebyr, der følger med den mobile betalingsløsning.

Gebyret ligger nemlig i den tunge ende. 

Syv procent af købssummen skal der lægges i gebyr for at bruge Mobilpenge.

"Jeg er især bekymret for omkostningerne i form af gebyrer. Det er vigtigt, at det bliver gennemsigtigt for brugerne, og at de er klar over det, hvis det kommer til at koste lidt ekstra at benytte Mobilpenge som betalingsmiddel," siger hun. 

Det er nemlig op til den enkelte forretning, om gebyret skal påduttes forbrugeren, eller om forretningen dækker det selv oven i de 1.000 kroner om året, den i forvejen betaler for at benytte løsningen.

Regulering ikke usandsynlig

Manglen på sikkerhed er som udgangspunkt ikke grund til bekymring hos Trine Bramsen.

"Nets har meldt ud, at de dækker tabet ved misbrug. Det synes jeg som udgangspunkt, vi skal have fuld tiltro til, men der er ingen tvivl om, at vi skal holde skarpt øje med det. Hvis der kommer brugere i klemme, så vil jeg være hurtig til at skride ind politisk," siger hun.

Søren Winge, der er pressechef hos Nets, har tidligere fortalt Computerworld, at Nets dækker tabet, såfremt man har passet "almindeligt godt" på sin mobiltelefon.

Bliver det relevant for politikerne at skride ind, så vil den konkrete handlingsplan ifølge Trine Bramsen være lovgivning på området.

Så vil der blive opstillet nogle konkrete krav, som skal overholdes med det formål at beskytte forbrugeren.

Betalingsmodellen er nu tilgængelig, og det vil sige, at butikkerne allerede nu har mulighed for at tilbyde betaling via Mobilpenge.

Læs også: Ny mobilbetaling blotter din bankkonto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere