Microsoft fordobler udbytte til aktionærer

Aktionærerne i Microsoft får en lille smagsprøve på de 323 milliarder kroner, der har hobet sig op i selskabets pengekasse. Selskabet melder ud, at aktieejerne får lidt over en krone per aktie i udbytte. Det svarer til over 11 milliarder kroner i alt.

Softwarekoncernen Microsoft har taget et forsigtigt skridt mod at lette låget på sin enorme pengekasse, der gemmer på 323 milliarder kroner.

Selskabet har ifølge Financial Times fordoblet det årlige udbytte til sine aktionærer til 16 cent per aktie eller lidt over en krone.

I alt betyder det, at IT-mastodonten deler 11,3 milliarder kroner ud. Alligevel bliver pengekassen i selskabet ved med at vokse, da det sidste år alene fyldte over 66 milliarder kroner i kassen.

Der har hidtil været mange spekulationer om, hvor meget, hvis overhovedet, selskabet ville dele ud af sin pengebeholdning.

I forbindelse med Microsofts regnskab for fjerde kvartal i midten af juli, blev mange aktionærer skuffede, da de havde ventet en ekstra bonus.

Aktionærernes forventning havde fået ekstra liv, da der i starten af juli lød rygter om, at selskabet ville udlodde minimum 65 milliarder kroner i udbytte.

Rygterne verserede, selv om selskabet længe har fastholdt, at det ikke vil betale ekstra bonusser, så længe der ikke var afklaring på de økonomiske konsekvenser af de mange monopol-retssager mod selskabet.

I marts udbetalte Microsoft sit første udbytte nogensinde i selskabets 30-årige historie.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere