Artikel top billede

Gratis desktop-software er lige til skraldespanden

Et gratis stykke software lover dig et udvidet Windows-skrivebord, der skal gøre din digitale hverdag lettere. Vi har testet softwaren.

Læs også:

Test: Få fire Windows-skriveborde på samme pc

Det kan være sin sag at holde mange bolde i luften på én gang, når man sidder ved computeren.

I Windows veksler mange brugere mellem forskellige applikationer ved enten at klikke på ikonerne i proceslinjen eller ved hjælp af Alt + Tab.

Der er dog også dem, der kører med flere skærme for på den måde at kunne have gang i flere ting på på samme tid.

GiMeSpace er et stykke software, der giver dig "virtuelle skærme."

Konceptet er, at brugerens maskine skal opføre sig, som hvis man havde en række fysiske skærme stående ved siden af hinanden. Idéen er, at du kan veksle frem og tilbage mellem skærmene og på den måde arbejde på flere forskellige ting på en gang - men holde tingene klart adskilt.

Vi har testet GiMeSpace Free Edition version 1.1.2.24 på en XP-maskine.

Installation

GiMeSpace findes i flere forskellige versioner til forskellige priser alt afhængig af, hvor mange muligheder man ønsker. Man kan dog også bare hente den gratis version, GiMeSpace Free Edition.

I modsætning til et andet gratis stykke software, der tjener lidt samme formål som GiMeSpace, Dexpot (se test her), virker den gratis version af GiMeSpace noget mere ufærdig.

Under installationen fik vi en fejlmeddelelse, der ikke umiddelbart gav den store mening, men i andet forsøg forløb installationen uden problemer.

Noget af det første, der sker efter installationen, er, at man får et popup-vindue med "tilbud" om at købe nogle af betalingsversionerne.

Når GiMeSpace Free Edition først kører på maskinen, får man et lille ikon i proceslinjen. Det giver ikke som i Dexpot adgang til nogle indstillinger, men derimod blot et pop-up-vindue med information om de få ting, programmet kan bruges til.

Sådan bruger du GiMeSpace

Læs også:

Test: Få fire Windows-skriveborde på samme pc

GiMESpace fungerer på den måde, at man kan bladre mellem forskellige åbne programmer ved at flytte musen enten til venstre eller højre side af skærmen.

"Nu kan du have mange (ubegrænset antal) vinduer åbne ved siden af hinanden og blot flytte musen for at veksle imellem dem. Det er ligesom at have mange skærme ved siden af hinanden!" lover folkene bag GiMeSpace.

Når programmet er slået til, er et oplagt brugsscenarie, at du på én skærm har et Word-dokument åben, på en anden kører en YouTube-video, på en tredje har gang i Outlook og på en fjerde surfer på nettet.

Idéen er så, at du ved hjælp af musen bladrer frem og tilbage mellem de forskellige, virtuelle skærme.


GiMeSpace lader dig bladre mellem virtuelle skærme.

En smart funktion er, at man med et snuptag kan slå GiMeSpace til og fra ved hjælp af Scroll Lock-tasten.

Man har også mulighed for at samle alle vinduerne på samme skærm ved at højreklikke på programmet i proceslinjen og vælge "Collect Windows".

Her fejler GiMeSpace fælt

Læs også:

Test: Få fire Windows-skriveborde på samme pc

Selvom konceptet i princippet godt kunne føre til et stykke anvendeligt software, er der ikke meget at juble over ved GiMeSpace.

Det største problem er, at man ofte kommer ud for, at skærmen flimrer, fordi ens muse-markør ved en tilfældighed er placeret i udkanten af skærmen - hvorfor GiMeSpace er lige på kanten til at bladre til en ny skærm.

Et andet problem er, at man ofte kommer ud for, at programmer ikke kommer helt frem, fordi man ikke bladrer længe nok med musen. Eller også bladrer man lidt for længe, og så forsvinder en del af programmet ud til den anden side.

Denne balance kræver muligvis blot lidt øvelse, men det er under alle omstændigheder ikke en intuitiv bevægelse, der øger ens produktivitet.

Hvis du ikke selv åbner dine programmer på forskellige, virtuelle skærme, bliver de ikke automatisk delt ud, så du kan bladre imellem dem.

I stedet skal du åbne hvert program på hver ny skærm, og så virker GiMeSpace efter hensigten. Det er blot alt for bøvlet.

Giver bestemt ikke lyst til mere

Det skal retfærdigvis nævnes, at vi testede den gratis version af GiMeSpace, og at de versioner, der koster penge, giver både flere funktioner og flere muligheder for tilpasninger.

Hvis idéen med at tilbyde en gratis version er, at brugerne skal få lyst til mere, slår den strategi dog fuldstændig fejl. Vi ønsker bestemt ikke mere af denne ufærdige, hakkende software.

Tværtimod er GiMeSpace Free Edition allerede afinstalleret.

Læs også:

Test: Få fire Windows-skriveborde på samme pc




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Erhvervshus Hovedstaden S/I

Er du vores nye Power BI Ninja?

Scleroseforeningen

CRM Manager

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis