Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

It-gigant i klinch med danske skattemyndigheder

Et stort dansk it-konsulenthus bestrider et krav fra Skat, der kræver penge af selskabet vedrørende forhold tilbage i 2005 og 2006.

Et større opgør mellem Skat og it-selskabet Accenture kan være under opsejling.

Det fremgår af et netop offentliggjort regnskab fra Accenture for regnskabsåret 2010/2011.

"En fællesnordisk skatterevision blev i 2007 indledt med fokus på finansårene 2005 og 2006. Skat har som resultat af revisionen fremsat krav om forhøjelse af den skattepligtige indkomst."

"Selskabet vil bestride dette krav," står der i it-konsulenthusets regnskab, der blev offentliggjort via Erhvervs - og Selskabsstyrelsen i januar 2012. 

Milliard-koncern i fremgang

Accenture A/S lander i år en omsætning på 1,4 milliarder kroner mod 1,2 milliarder kroner året før.

Årets resultat er 107 millioner kroner mod et overskud på 98,8 millioner kroner året forinden.

Også antallet af ansatte er steget fra fra 493 til 561.

Det fremadstormende selskab forventer endvidere, at både resultat og omsætning i 2011/2012 stiger med omkring 10 procent, fremgår det af regnskabet.

Tidligere underskud i millionklassen

Det fremgår ikke af regnskabet, hvilke beløb Skat så på i finansårene 2005 og 2006.

Men ifølge erhvervsdatabasen biq.dk var selskabets resultat før skat i regnskabsåret 2004/2005 på minus 193 millioner kroner.

Og i 2005/2006 ramte Accenture et underskud på 34 millioner kroner.

Omsætningen i de to regnskabsår var på henholdsvis 245 millioner kroner i 2004/2005, og 742 millioner kroner i det efterfølgende årsregnskab.

Appellerer beslutning

Computerworld har spurgt Accenture om beløbets størrelse i tvisten.

Men på nuværende tidspunkt har Accentures nordiske kommunikationsdirektør, Claus Wilkki, udelukkende denne kommentar:

"Vi har noteret Skats beslutning, men er overbevidste om, at vores position er rigtig og vil derfor appellere beslutningen," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere