Artikel top billede

Apples nye guldgrube: Salg til din arbejdsplads

Efter flere års tilløb er Apples salg af Mac og iPad til erhvervslivet begyndt at stige helt vildt. Det er der en god forklaring på.

Der var engang, hvor det - fraregnet et par bestemte design-orienterede brancher - hørte til sjældenhederne, at virksomheder anvendte computere og andet udstyr fra Apple.

Men nu ser billedet ud til for alvor at skifte.

Analysehuset Forrester vurderer nemlig, at virksomheder verden over i 2012 vil købe Mac-computere og iPad-computere 162 milliarder kroner.

Det svarer til en massiv stigning på hele 58 procent i forhold til salget af Apple-grej til virksomhederne i 2011, lyder det fra Forrester.

Småtingsafdelingen

Et salg på 162 milliarder kroner hører dog stadig til i småtingsafdelingen sammenlignet med de summer, som erhvervslivets måske foretrukne it-leverandør, Microsoft, sælger for.

Alligevel er der grund til at være opmærksom, mener Forrester.

"Den største forandrende kraft i computerudstyrs-branchen lige nu er ikke cloud computing. Det er Apple," lyder det fra Forrester-analytiker Andrew Bartels.

Han mener, at netop Apples enorme vækst på markedet for salg til erhvervslivet har været den største overraskelse i 2011.

"Og denne vækst vil blive endnu kraftigere i 2012," siger han.

Andrew Bartels vurderer, at Apple i 2011 solgte grej til erhvervslivet for omkring 70 milliarder kroner fordelt ligeligt mellem Mac og iPad.

Consumerization

Forrester mener, at det voksende salg til erhvervslivet ikke mindst skyldes, at mange medarbejdere er begyndt at insistere på selv at vælge de computere, som de skal arbejde på.

Forrester peger på, at mange it-afdelinger og mindre virksomheder sigter mod både privat brug og arbejdsmæssig brug, når de køber computere. Og her står Apples produkter stærkt.

Du kan læse mere om udfordringer og fordele ved den såkaldte 'consumerization'-bølge, hvor ansatte medbringer deres eget udstyr på arbejdet, her.

"Apples indtog på erhvervsmarkedet er indtil videre sket uden at Apple har skubbet på. Det er ikke engang sikkert, at Apple rigtigt forstår det fulde omfang," siger Andrew Bartels.

Forrester understreger, at der er tale om estimater. Apple selv deler ikke sine salgstal op i salg til private og erhvervslivet.

"Tim Cook [Apples nye topchef. Red] er langt mere fokuseret på erhvervsmarkedet end Steve Jobs var," siger Andrew Bartels.

Han henviser blandt andet til, at Tim Cook har stået i spidsen for en lang række tiltag rettet mod erhvervslivet.

Han har blandt andet etableret en særlig salgsafdeling og tilbudt ret store mængderabatter på iPad.

Læs mere:

Her er it-chefens fem nye udfordringer

Selvfølgelig skal du have egne devices med på job

Sådan undgår du netværks-bøvl med ansattes eget it-grej

Sådan har Lego givet plads til ansattes eget it-grej

Mogens Lykketoft: Derfor er jeg vild med min [b]iPad[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere