Artikel top billede

Her er pc'en der kan udmanøvrere iPad

Tynd som knækbrød, lang batterilevetid og smarte funktioner som touchscreen og talegenkendelse. Intel har netop afsløret, hvordan en bærbar computer kommer til at se ud om kort tid.

Hvis du i dag sidder med en klodset bærbar, som vejer mere end en skraldesæk fyldt med sten, vil du blive begejstret for Intels kommende plan.

Processor-producenten har nemlig på den store forbrugerelektronik-messe CES i Las Vegas netop vist, hvordan vores bærbare computere kommer til at se ud i den nærmeste fremtid.

Her vil Intel storsatse på de såkaldte ultrabooks, der er supertynde, har lang batterilevetid og godt med maskinkraft.

Vi har allerede set første bølge af Intel-ultrabooks, som skyllede ind os i 2011 med modeller som Acer Aspire S3, Sony Vaio Z og Asus Zenbook UX31.

Men de kommende computere får flere funktioner som touchscreen, stemmestyring og mulighed for at styre pc'en ved at vifte med hænderne, som minder om Kinect fra Xbox 360.

Desuden kan vi forvente, at de flade følgesvende får gyroskop-sensor.

Det har vi tidligere set i mobiler, og funktionen kan blandt andet bruges i spil, hvor du skal bevæge og dreje telefonen.

Intel fremviste også en prototype på en bærbar med en gennemsigtig touchscreen i stedet for en traditionel trackpad.

Computeren kaldes Nikiski, og når den er lukket sammen, betyder det gennemsigtige design, at du alligevel kan se et udsnit af skærmen med e-mail, aftaler og andre vigtige informationer.

Det foregår via Microsofts Metro-brugergrænseflade, som lanceres med Windows 8.

Når computeren er åben, fungerer touchskærmen ifølge Mashable.com som en bred trackpad, der har håndfladegenkendelse, så cursoren ikke flipper ud, når du hviler hænderne på maskinen.

Du kan se den utrolige computer i aktion i denne video (lyden er dårlig i begyndelsen):

Intel stiller en række krav, før pc-producenterne kan få lov at kalde deres maskiner ultrabooks.

De må ikke veje mere end 1,4 kilo, og de må ikke være mere end to centimeter tykke.

Batterilevetiden skal minimum være mellem fem og otte timer, og maskinerne skal være udstyret med SSD-diske i stedet for traditionelle, mekaniske harddiske.

Det sikrer en hurtigere opstart, og at den bærbare pc kan vågne fra dvale på mindre end fem sekunder.

Næste bølge af ultrabooks forventes at ramme i løbet af foråret, men Intel regner med, at det store folkelige gennembrud for de flade følgesvende først bliver efter sommerferien.

Her skal mange studerende købe nye computere til skolestart, og de tynde, lette og hurtige ultrabooks kan blive et hit.

Den første generation af ultrabooks har været baseret på Intel-platformen Sandy Bridge, mens de kommende maskiner vil benytte Ivy Bridge.

Ifølge IDG News Service fremviste Acer søndag den kommende Aspire s5 baseret på Ivy Bridge, og pc-producenten fortalte, den nye platform forbedrede processoren med 20 procent, mens grafikdelen præsterede 30 procent bedre i forhold til Sandy Bridge.

Her er en video fra Intels pressemøde på CES i Las Vegas, hvor nogle af nyhederne blev præsenteret:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere