Artikel top billede

NemID giver spillefirmaer store ekstra-udgifter

Forsinkelse hos DanID tvinger firmaer til at udvikle midlertidige log-in-løsninger.

Den nye spillelov, som giver udenlandske spilsites lov til at markedsføre online-casinoer og betting-tjenester i Danmark, er stødt på forhindringer. Loven lægger op til, at spillefirmaerne benytter NemID til at verificere, at spillefuglene nu også er fyldt 18 år, før de får lov at satse spareskillingerne på en lovende indsats.

Men DanID er trods lovens ikrafttræden 1. januar endnu ikke klar med den krævede løsning. Derfor må de udenlandske spillefirmaer benytte alternative løsninger til verificering, fremgår det af informationsskrivelser fra Skat.

Kravet om alternative løsninger indebærer, at spillefirmaerne i stedet for at bruge NemID må flikke egne løsninger sammen som eksempelvis bruger indscannede pas og kørekort. Til februar-marts, når DanID som forventet er klar, skal de så skifte over til NemID som permanent løsning.

Udgifterne til udvikling af den midlertidige løsning, som altså kun skal anvendes i få uger, må firmaerne selv betale, fortæller direktør i Spillemyndigheden Birgitte Sand til ComON.

"Det er jo beklageligt, hvis de skal have ekstra udgifter, men det kan vi desværre ikke gøre noget ved. Det er afgørende for os, at der er kontrol med, hvem der får lov at spille," siger hun.

Det var Verison 2, der først kunne fortælle om DanID-forsinkelsen. Sitet fortæller også, at NemID står til at score en milliongevinst på den nye spillelov - til trods for, at NemID i sin nuværende udgave ikke er særligt velegnet til spil-sites.

"DanID har lavet en løsning, som ikke er optimal til hyppig brug. Den passer godt ind i en bank, men ikke i et spilsystem," siger Søren Weeke, udviklingsdirektør i Danske Spil til Version 2.

Problemet er ifølge Danske Spil, at man i situationer, hvor der live-bettes, ofte har brug for at gøre en indsats så hurtigt som muligt - og her kan nøglekortet være langsommeligt at fumle med.

Den nye spillelov indebærer, at udenlandske spilsites, der ikke har login- og verificerings-forholdene i orden og derfor ikke godkendes, kan lukkes med en DNS-spærring.

Direktøren i Spillemyndigheden siger til ComON, at der endnu ikke er iværksat krav om blokering af nogen sites.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis