Artikel top billede

Microsofts flysimulator vender tilbage som gratis spil

En af de ældste spilserier genopstår nu - og denne gang er spillet gratis.

Microsoft kommer nu med en fortsættelse til den legendariske Flight Simulator-serie under navnet Microsoft Flight. Denne gang har softwarefirmaet valgt en free-to-play model, hvor det er gratis at hente spillet og bruge kerneindholdet. Man skal først betale, hvis man vil prøve et andet fly eller ønsker at flyve over et nyt område.

Flight Simulator er en af verdens ældste computerspilserier. Den første Flight Simulator fik luft under vingerne helt tilbage i 1982 og siden har millioner af hobbypiloter brugt dage og nætter med Microsofts ultrarealistiske flysimulation. Den sidste version, MS Flight Simulator X, udkom i 2006.
 
Men i 2009 blev hele udviklingsholdet bag spilserien afskediget hos datterselskabet Aces Studio i Washington.
 
Det ramte også de mange udviklere og firmaer, som sælger tredjeparts-udvidelser til Flight Simulator - der er opstået en hel industri i kølvandet på Microsofts populære spil.

Med sin beslutning om at satse på free-to-play ligger Microsoft helt i tidens trend. Mange onlinespil er skiftet til en lignende model i det seneste år. LEGO forsøgte også at redde sin online-verden LEGO Universe ved at gøre dele af spillet gratis i sommeren, men det fungerede ikke og den danske koncern måtte lukke sin store online-satsning.

For at free-to-play kan fungere kræves et meget stort antal spillere - typisk er det kun 2-3 pct., der betaler for at købe genstande inde i spillet. Resten nøjes med det gratis indhold. Mange Facebook-spil bruger denne model, og Microsoft har selv testet mulighederne med Age of Empires.

Microsoft Flight skal kombinere realisme og et simpelt gameplay. De gamle spil er berømte for deres realistiske flystyring, men også berygtede for deres kompleksitet. Nu har Microsoft streget "Simulation" fra titlen og det er måske et tegn på, at der er skruet ned for realismen.

Det nye spil er tæt koblet sammen med online-tjenesten Games for Windows, hvor spillerne kan kæmpe om den bedste placering på online-ranglister og hente virtuelle trofæer.

Microsoft Flight er i øjeblikket i en åben betafase, og den færdige version skulle være klar til foråret - naturligvis kun til Windows.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere