Artikel top billede

Dansk trådløs lås åbnes med smartphone

Et dansk firma har udviklet en trådløs lås, der kan monteres på de fleste døre og kontrolleres med en smartphone.

På det kommende Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas vil det danske firma Poly-Control lancere sin trådløse lås Poly-Lock. Løsningen bruger den trådløse Z-Wave teknologi og kan kontrolleres via en smartphone, et webinterface eller et særligt keypad.

"Vi har som de første skabt en trådløs lås, som kan monteres på de fleste typer døre i hele verden uanset eksisterende låsemekanisme. Det har givet genlyd selv hos de store amerikanske låsevirksomheder, og med deltagelsen på CES håber vi selvfølgelig at kunne markere os endnu bedre på den globale scene," siger Hans Overgaard, der er partner og adm. direktør i firmaet.

Han fortæller at man også kan bruge trådløse protokoller som NFC, Bluetooth og RFID til at åbne låsen.

Hver gang en ny bruger skal have adgang til låsen, modtager vedkommende typisk en ny pinkode på telefonen og låser op via firmaets applikation.

Dermed egner løsningen sig eksempelvis til hoteller, feriehuse eller hjemmeplejen, hvor det er upraktisk at slæbe rundt på en bunke nøgler.

"Samtidig kan systemadministratoren nemt kontrollere og overvåge hvem, der har haft adgang til huset og hvornår," siger Hans Overgaard.

Ifølge Poly-Control kan enheden monteres oven på den eksisterende lås i løbet af ti minutter. Den danske familieejede virksomhed vest for Århus har modtaget ordrer fra så forskellige steder som Indien, Spanien, Brasilien og Australien.

Firmaet deltager på CES som en del af Z-Wave alliancen, der er et konsortium af virksomheder baseret på den trådløse Z-Wave teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis