BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Qimage Pro: Få men geniale billedfunktioner

Qimage Pro har ikke mange faciliteter sammenlignet med store programmer som Photoshop og Paint Shop Pro. Men for sølle 30 dollars får man et program, der gør visse ting langt bedre end konkurrenterne.

Qimage

Billedbehandling er blevet et parløb mellem Adobe Photoshop til de professionelle og en række andre værktøjer til private med tyndere pengepung. I sidste kategori ligger for eksempel Paint Shop Pro. Der er dog ved at komme et marked for billede-værktøjer, der giver få men specialiserede faciliteter. Et af disse er Qimage Pro, som vi har kigget på.

Programmet er på ingen måde et billedbehandlingsværktøj som Photoshop eller Paint Shop Pro, da antallet af faciliteter er få. Qimage Pro kan faktisk ikke ret mange ting, men de ting, som programmet gør - gør det faktisk bedre end de dyre konkurrenter. Programmet koster sølle 30 dollars (270 kroner).

Qimage Pro sælges først og fremmest som et værktøj til udskrifter. Det er normalt ret kompliceret for eksempel at placere fire billeder på en A4-side og få printeren til at udskrive i højest mulige opløsning - og samtidig få udnyttet pladsen på siden optimalt. Det kan Qimage Pro. Det er faktisk så simpelt, at man blot skal trække billederne fra et undervindue til et andet.

Programmet er tydeligt lavet af en grafiker, der ved mere om billeder end om programmering. Jeg mindes ikke at have set et program med dårligere brugergrænseflade. På en eller anden måde er det dog let at tilgive Qimage Pro for den slags. Man vil nemlig bruge programmet til få ting, og så er det lettere at acceptere den manglende brugervenlighed.

Programmets funktioner

Programmets funktioner

Kunsten at presse billeder op i størrelse (kaldet interpolation) er blevet den store opgave i digital billedbehandling. Det skyldes de digitale kameraer, der ikke giver så mange billedpunkter, som man kunne ønske sig. Photoshop og Paint Shop Pro bruger ligesom alle andre billedbehandlingsprogrammer en metode kaldet bicubic interpolation. Den virker til en vis størrelse, men så går det også galt. Billederne bliver let pixelerede.

Her har Qimage Pro en lang række muligheder - udover bicubic interpolation. På programmørens hjemmeside kan man se en række eksempler, der viser, at programmet klarer større interpolation end konkurrenterne - og leverer mindre støj. Vi har prøvet interpolation med Qimage Pro, og selvom det er svært at bekræfte påstanden om klart bedre resultater, så leverer programmet imponerende forstørrelser. Alene det er de 30 dollars værd. Programmet kan også køre interpolation automatisk, så billedstørrelsen bliver optimeret efter udskriften - altså printerens muligheder.

En anden specialitet med Qimage Pro er reducering af støj i billeder, hvor der er brugt lange lukkertider. I dag bruger man en metode kaldet "dark frame subtraction", der går ud følgende. Har man et billede, der er taget med en lukkertid på tre sekunder, så tager man et sort billede (med objektiv-dæksel på) ligeledes på tre sekunder. Herefter bruger man et filter til at finde støjen i det sorte billede - og fjerne samme støj på det rigtige billede. Det er en langsom og upræcis metode. Også det kan Qimage Pro helt automatisk. Man tager blot - en gang for alle - et sort billede med alle lange lukkertider. Det kan være et sekund, to sekunder og så videre. Derefter finder Qimage Pro selv ud af resten automatisk.

Programmøreren Michael Chaney påstår, at Qimage Pro fjerner langt mere støj end selv professionelle konkurrenter som Photoshop. På hans hjemmeside er der eksempler på det.

Alle digitale billeder skal (bør) udsættes for en "unsharp mask", inden de udskrives. Det er simpel børnelærdom i den digitale tidsalder. Også her adskiller Qimage Pro sig fra resten. Programmet bruger en anden algoritme end alle konkurrenter, der angiveligt giver mindre støj. Eksemplerne på Michael Chaneys hjemmeside er overbevisende, og vi kan kun bekræfte de flotte resultater. Her er der dog det minus, at man ikke har mange muligheder. Parameteren "radius" kan kun være heltal, hvor for eksempel Paint Shop Pro og andre understøtter decimaler. Og Qimage Pro understøtter ikke parameteren "clipping".

En 30-dages gratis prøveversion kan hentes på adressen:
http://www.charm.net/~mchaney/imaging/index.html
Her kan man også købe programmet online for 30 dollars.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren