Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede Ikon

Ny mobilbetaling blotter din bankkonto

Nets lancerer i 2012 mobilbetaling via bankkontoen i stedet for telefonregningen. Men løsningen risikerer at åbne din bankkonto for uvedkommende. Læs mere her.

Du har længe kunne købe eksempelvis frimærker, busbilletter og donere penge via sms.

Men beløbet trækkes via din mobilregning eller -taletid, og det kan resultere i negative mobilsaldoer og store telefonregninger.

Snart lancerer Nets en ny form for mobilbetaling, Mobile Penge. Det er groft set det samme koncept, som vi kender, men der er alligevel nogle forskelle.

"I bund og grund handler det om at bygge bro mellem mobilen og banken og skabe en ny etableret betalingsform via mobilen. Med etableret mener jeg en betalingsform, som du kan genkende på lige fod med andre betalingskanaler," fortæller Søren Winge, der er pressechef hos Nets.

Din bankkonto åbnes med en sms

Vi er vant til en stor mængde sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med betaling.

Vi benytter NemID til netbanken, selv derhjemme i vores trygge stue, vi afskærmer vores pinkode i forretningerne, og vi opbevarer vores kort, koder og kontanter sikkert.

Helt så ekstremt er Mobile Penge til gengæld ikke.

Faktisk er der slet ingen sikkerhed forbundet med brug af løsningen.

Når du først har aktiveret Mobile Penge til din mobiltelefon via din netbank, er din mobil forvandlet til et åbent betalingskort i lommen på dig.

Der skal ikke tastes koder, og du skal ikke identificere dig selv, når du vil betale op til 1.500 kroner om dagen.

Du skriver blot en sms - og det er så ligegyldigt, om det er dig, eller en tyveknægt, der sender den.

Nets: Vi er ikke bekymrede
Den model er et resultat af en afvejning mellem sikkerhed og brugervenlighed.

Hos Nets forklarer pressechefen, at det er for bøvlet at skulle indtaste en masse koder, hver gang man betaler, selvom det jo er det, vi gør, når vi i dag svinger med dankortet.

"Det er klart, det ville give en forringet brugeroplevelse, hvis du skulle indtaste en ekstra kode hver gang. Vi har så valgt at lægge et beløbsloft, som vi føler er rimeligt i forhold til den sikkerhed, der er i telefoner," fortæller Søren Winge.

Nets mener altså alligevel, at sikkerheden er i orden.

Hvis du behandler din telefon med almindelig forsigtighed, skulle der altså ikke være problemer med at få dækket tabet, hvis din telefon alligevel kommer i uvedkommendes besiddelse.

Ved almindelig forsigtighed forstås, at du passer på med at efterlade din telefon rundt omkring, passer almindelig godt på den, når du færdes ude og eventuelt har en sikkerhedskode på din telefon, som skal indtastes, før telefonen overhovedet kan låses op til brug.

Sidstnævnte er dog ikke et krav, da ikke alle telefoner tilbyder den mulighed.

"Der er selvfølgelig den "aber dabei", at hvis vi opdager, at folk har været uansvarlige og direkte eller indirekte har medvirket til, at der er opstået et misbrug, så kan der være undtagelser fra reglen," siger Søren Winge.

Han fortæller desuden, at man hurtigst muligt bør spærre Mobile Penge fra sin netbank, hvis telefonen bliver stjålet, på samme måde som man ville gøre det, hvis det var dankortet, der blev rapset.

"Vi vil gerne åbne op for, at det er muligt at gøre lidt støre køb, end det er muligt i dag med lignende løsninger, samtidig med at det ikke er så store køb, at man risikerer et stort misbrug med den givne sikkerhedsløsning. Så det er en balancering af den aktuelle sikkerhed, der er på mobilen op imod, hvad vi gerne vil åbne op for, siger Søren Winge.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu