Warnøe tilfreds med feberredning

Aston-stifteren og IT-millionæren Peter Warnøe mener, han har fået et "tilfredstillende" resultat ud af at sælge kriseramte Websales i sidste sekund. Han mener, at Websales var for lille til at stå alene.

IT-entreprenøren Peter Warnøe er tilfreds med udfaldet af lidelseshistorien om hardware-forhandleren Websales, der med ham som hovedejer blev solgt i en feberredning tirsdag.

Peter Warnøe vil dog ikke kommentere, hvor meget han har tabt eller vundet på selskabet, som han købte ud af et andet af sine IT-eventyr, Aston.

- Prisen er en del af en fortrolig aftale, men den er tilfredsstillende for mig, men selvfølgelig ikke i nærheden af det, jeg fik ud af Complet, siger Peter Warnøe.

Han henviser til, at han og en anden IT-gulddreng, Steen Louis Reinholdt, sammen solgte hardwareforhandleren Complet til norske Merkantildata i 1997. De to stiftere sad hver især med 60 millioner kroner i kontanter og aktier efter salget

Siden stiftede Warnøe Aston ? en satsning der tærede på pengekassen. Warnøe købte flere selskaber ud af Aston, som parkerede sin milliongæld og startede forfra. De indgik i hans næste forsøg på at stifte en IT-koncern, Spirit Group.

Men først gik han og partneren Fertram Sigurjsson konkurs med Notes-huset Spiritsolutions, og siden blev et andet selskab, Spiritech, fusioneret med Websales, som selv kom i problemer på grund af mellemregninger med søsterselskaberne. Tilbage fra Spirit Group har Peter Warnøe nu kun det lille help desk-selskab Akticon.

Websales for lille alene

Peter Warnøe skilles fra Websales, blandt andet fordi der ikke var nok penge til at redde selskabet.

- Hardwarebranchen er enormt svær i øjeblikket, fordi den kræver meget kapital og ekstrem volumen. Websales' volumen var for lav alene, og aktionærgruppen, som består af Aston, mig selv og medarbejderne, havde hverken kapitalen eller lysten til at løfte det her, siger Warnøe.

I dag sidder Peter Warnøe tilbage med IT-investeringsselskabet Capers. Derigennem ejer han dele af det lille Microsoft-udviklingshus Fischer & Kernn, knap 12 procent af den tidligere 2M-virksomhed Netpoint, Navision-huset Mikia og halvdelen af Akticon Data.

Capers gav et underskud på 11 millioner korner i 2002, og pengekassen er skrumpet betragteligt de senere år fra en egenkapital på 70 millioner kroner til 15 millioner kroner.

Trods de negative tal er Warnøe milevidt fra fallittens rand, da han ejer ejendomme til en værdi af omkring 65 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere