Danske IT-job flytter til udlandet

Hård konkurrence får i IT-selskaber til at udnytte billige programmører i Østeuropa, Rusland, Kina og Indien. På længere sigt vil flere tusind job forsvinde herhjemme. Kun mere uddannelse og forskning kan redde danske arbejdspladser, mener fagforeningen Prosa og IT-Brancheforeningen, som efterlyser handling fra regeringen.

Østeuropa, Kina og Indien er fyldt med veluddannet arbejdskraft, der er koster en fjerdedel af den danske, og det er danske firmaer ved at få øjnene op for.

De danske IT-virksomheder outsourcer i stigende omfang opgaver til virksomheder i billige lande og udhuler dermed det trængte danske IT-arbejdsmarked.

- Det er for dyrt at få lavet programmørarbejde i Danmark i forhold til det, vi danskere kan, siger Jakob Lyngsø, direktør i IT-Brancheforeningen.

Jobflugt kun lige begyndt

Ifølge IT-fagforeningen Prosa er jobflugten til Østen kun lige begyndt.

På sigt vil den billige arbejdskraft derfor være med til at få ledighedskurven blandt IT-folk til at stige yderligere herhjemme, hvor antallet af beskæftigede i IT-erhvervet er faldet fra 104.400 til 95.800 i løbet af det seneste halvandet år.

- Det er en trussel mod danske job. De job, som flyttes først, vil være de mere simple job i branchen, mens de mere videnstunge og komplekse opgaver vil blive her i landet indtil videre, siger Peter Ussing, formand for Prosa.

Han peger på, at opgaver i farezonen for eksempel er rene programmerings- og dokumentationsopgaver samt support.

På sigt mener Peter Ussing imidlertid, at mange tusinder arbejdspladser i IT-branchen vil forsvinde til udlandet. Hans vurdering er, at der i øjeblikket forsvinder 50-100 job om året, men udviklingen er langt fra toppet endnu.

Danmark sluppet billigt

Trods de spirende tegn på udflytning til udlandet er Danmark indtil videre sluppet billigt sammenlignet med en række nabolande.

- De engelsksprogede lande og i de store europæiske lande er længere fremme med outsourcing, siger Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen.

Indtil videre er især mindre komplekse IT-opgaver flyttet til udlandet. Men Jakob Lyngsø ser nu en udvikling, hvor også de højtuddannede stillinger begynder at stå for skud.

Det skyldes blandt andet, at man i de nye EU-lande og i Rusland har gode uddannelsessystemer og dermed masser af billige, højtuddannede IT-folk, der står på spring.

- Det er noget skidt, for det er der, vi har været stærke. Men det er jo en global verden, og man skal kunne konkurrere, siger Jakob Lyngsø.

Uddannelse og forskning vejen frem

Prosa og IT-Brancheforeningen er enige om, at den eneste vej frem er forskning.

- Det bliver en udfordring for IT-branchen og for medarbejderne at beholde de videnstunge job her i landet. Det vil kræve udvikling og nytænkning, så vi skal satse på forskning og udvikling i både den private og den offentlige sektor, siger Peter Ussing, Prosa.

Han understreger, at det er afgørende at Danmarks IT-uddannelser bliver løftet og forbedret.

- Et oplagt område for forbedringer er den korte datamatikeruddannelse. Den bør udvides, så den kan afsluttes som en egentlig tre-årig bacheloruddannelse, mener Peter Ussing.

IT-Brancheforeningen vil forsøge at holde regeringen op på løfterne i Barcelona-aftalen, hvor landene forpligter sig til at bruge tre procent af bruttonationalproduktet til udvikling og forskning. I dag bruger Danmark under to procent.

- Vi har ikke tænkt os bare at lade stå til. Vi prøver at overbevise regeringen om, at der skal være mere uddannelse. Vi skal især have flere ph.d'er. En ph.d. beskæftiget giver job 10-20 mennesker, siger Jakob Lyngsø.

I mandags fremlagde videnskabsminister Helge Sander (V) en handlingsplan, der skal få de IT-studerende til at blive længere tid på skolebænken, ligesom den sigter mod at etablere mere samspil mellem forskerne på universiteterne og i virksomhederne.

Beskæftigelsen i den danske IT-branche er i øjeblikket på det laveste niveau siden 1999.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis