Artikel top billede

Kandidat til årets it-fuser: Politiets Polsag

Leverandøren CSC og politiet kan ikke få det storstilede it-projekt Polsag til at virke, og nu kører projektet på forsinkelse på andet år og med en pris, der har taget himmelflugten.

Læs også:
Politiet sender folk bag skandale-system hjem

It-ordfører afslører drøje rapport-tæsk til CSC

Her er årets tre største it-fusere - stem på din favorit

Minimum fem it-selskaber har forsøgt at rage kastanjerne ud af ilden på Rigspolitiets stort anlagte ESDH-system, Polsag, som har overskredet både deadline og budgettet for længst. 
 
Måske er det derfor, at Computerworlds læsere har nomineret netop Polsag til vanæren som Årets it-fuser 2011.
 
Så galt går det
Polsag fra CSC har været over syv år undervejs og var planlagt til at blive rullet ud i alle politikredse i 2009 med en prislap på 153 millioner kroner.
 
I slutningen af 2011 er projektet stadig undervejs og faktisk sat på standby i september, fordi der er opstået problemer med pilotdriften hos Bornholm Politi.
 
I mellemtiden er prisen på det endnu uduelige system vokset til 425 millioner kroner, viser en opgørelse fra Finansministeriet i august 2010.
 
Det tal kan dog stige væsentligt, da justitsminister Morten Bødskov (S) for halvanden måned siden varslede yderligere forsinkelser
 
Eksperter sendt tilbage
Flere gange har lovens lange arm forsøgt at redde sit storstilede it-projekt, der blandt andet skal bruges til at samle politiets omkring 30 til 35 landsdækkende it-systemer
 
Usikkerheden omkring fremtiden for Polsag er dog ikke ligefrem blevet mindre, efter politiet i starten af denne måned begyndte at sende Polsag-folk tilbage til politikredsene. 
 
"Den største forandring sker i NUT gruppen (Nationalt Uddannelsesteam), som for en periode, indtil der foreligger en plan for udrulning af Polsag, bliver reduceret fra 39 til 18 personer," skrev politiet i pressemeddelelsen for en lille måneds tid siden.
 
Politiet tilkendegav samtidig i pressemeddelelsen, at der først i januar vil være et samlet overblik over projektet.
 
Det manglende sagsbehandlingssystem bevirker blandt andet, at når politiet modtager en anmeldelse fra en borger på internettet, må lovens lange arm printe anmeldelsen ud og få en medarbejder til at taste de udprintede oplysninger ind i et andet system.

Hvad synes du? Er problemerne med Polsag Årets it-fuser 2011?

Du er velkommen til at stemme i boksen til højre for denne artikel, hvis du da ikke allerede har stemt på din "favorit".

Læs også:
Politiet sender folk bag skandale-system hjem

It-ordfører afslører drøje rapport-tæsk til CSC

Her er årets tre største it-fusere - stem på din favorit




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere