Læs også:
Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til
Nu skal du lokkes på Borger.dk med iPad 2-præmie
Inden for det næste år rammer de første obligatoriske selvbetjeningsløsninger alle danskere over 15 år.
Godt 20 selvbetjeningsløsninger på en lang række borgerserviceområder bliver de første skud i selvbetjeningskanonen, som vil fortsætte med at skyde flere selvbetjeningsservices ud i de kommende år.
I sidste uge faldt den fælleskommunale finansiering så på plads for de første godt 20 løsninger i 2012 og 2013, da Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse i slutningen af sidste uge bevilligede 15 millioner kroner til at sikre tast-selv-projektet.
Selv om 15 millioner kroner ikke umiddelbart lyder af meget for et landsdækkende it-projekt, der involverer alle danskere, slår KL koldt vand i blodet.
"Vi skal jo ikke nødvendigvis ud og udvikle en masse nye produkter, men derimod sikre de nuværende selvbetjeningsløsninger," forklarer konsulent Astrid Starck fra KL's Kontor for digitalisering og borgerbetjening.
"Hvis der er tale om nyudvikling, skal der laves en business case for den enkelte løsning, hvor kommunerne hver især betaler for løsningen, som det i dag sker, når Kombit laver fælles udbud for kommunerne," fortsætter hun.
Findes i forvejen
Astrid Starck er projektleder for KL's selvbetjeningsaktiviteter og understreger, at der i dag findes selvbetjeningsløsninger på stort set alle relevante områder.
"Nogle af løsningerne er sådan set okay, og så er det bare på brugervenligheden, der trænger til en opstramning," siger Astrid Starck og eksemplificerer opstramningerne med, at nogle løsninger mangler at give borgerne en kvittering efter endt ekspedition, og så skal sproget have en ordentlig overhaling i flere af de nuværende selvbetjeningsservices.
På trods af, at mange danskere umiddelbart ikke benytter de nuværende løsninger er der enkelte områder, hvor selvbetjening er et stort hit.
Astrid Starck fortæller således, at 67 procent af københavnerne melder flytning på nettet. I Herning skriver 90 procent af borgerne sig op til en daginstitution ved hjælp af selvbetjening, og i Århus ansøger 75 procent af de ældre medborgere folkepension via internettet.
Sparer en halv milliard kroner
Selvbetjeningen bliver sat i verden for at spare penge, da et regnskab fra Københavns Kommune går på, at en mailhenvendelse fra en borger koster 120 kroner at håndtere, et personligt fremmøde står i cirka 80 kroner, mens en selvbetjeningsekspedition koster fem kroner.
Samtidig er KL helt på det rene med, at besparelsen ikke kommer ved et fingerknips.
Så meget sparer Danmark med selvbetjening
Kommunerne regner derfor ikke med kæmpe besparelser i de første to til fire år, før danskerne har vænnet sig til at selvbetjene sig på nettet.
"Hele ideen med selvbetjening er jo, at det skal være godt for borgerne og effektivt for kommunerne, men der går nok noget tid, før vi for alvor kan se besparelserne," slår Astrid Starck fast.
Fra 2015 regner KL med en årlig besparelse på en halv milliard kroner frem mod 2020, hvilket er en del lavere sat end de første beregninger fra it-industrien, der viste et besparelsespotentiale på helt op mod otte milliarder kroner om året.
Astrid Starck fortæller, at KL løbende vil kvalificere besparelsespotentialet, når de berørte områder analyseres, og der lægges en plan for sikring af bedre løsninger
To nyudviklede løsninger om året
KL står sammen med foreningens it-selskab, Kombit, om at sikre de 23 første selvbetjeningsløsninger, som skyller ind over Danmark i de første bølger i 2012 og 2013.
De første 23 udvalgte områder er de klassiske borgerservice-områder, hvor det offentlige forsøger at høste de lavest hængende frugter i første omgang.
Når tredje bølge bliver igangsat i 2014 skal kommunerne så ud på nye territorier for at indhente besparelserne.
For at holde styr på selvbetjenings-arbejdet opretter KL og Kombit en ny fælles enhed, der skal sikre gode og effektive selvbetjeningsløsninger.
Det er meningen, at der indstationeres kommunale fagpersoner fra de berørte omårder i denne ny enhed for sikring af selvbetjeningsløsninger.
Fra 2014 er det eksempelvis medarbejdere fra kommunens teknik og miljø-forvaltning, der inddrages i det arbejde.
Et groft estimat fra KL går på, at der efter 2013 skal nyudvikles cirka to selvbetjeningsløsninger om året.
80 procent skal til tasterne
Ultimativt er det offentliges mål, at 80 procent af danskerne benytter selvbetjeningsløsninger på de områder, hvor det bliver obligatorisk.
"Besparelsespotentialet er forskellige fra område til område. På de områder, hvor kommunerne allerede formår at få borgerne til at anvende digital service, er potentialet ikke så stort, som på de områder, hvor borgernes anvendelse i dag er lille," siger Astrid Starck og forklarer, at succesen også afhænger af, hvor simple selvbetjeningsløsningerne bliver.
Og her er det op til politikerne på Christiansborg at forsimple lovgivningen, så kommunerne kan tilbyde løsninger, der er lette og overskuelig og ikke bare bliver en HTML-udgave af de nuværende alenlange formularer.
"Regeringen skal sikre regelforenklingerne, og så er det bagefter KL, der sikrer selve løsningerne," forklarer Astrid Starck om arbejdsfordelingen.
Den nødvendige lovgivning forventes at blive fremsat til forslag i marts 2012 og vedtaget senest til vinter næste år, så danskerne vil kunne mærke de nye tider om et års tid.
Astrid Starck fra KL siger, at borgerne allerede i dag kan hjælpe kommunerne med at hente besparelser ved at betjene sig selv digitalt på en lang række områder.
Læs også:
Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til