Artikel top billede

Google afslører: Danskerne er vilde med bryster

Opgørelse fra Google afslører, hvad verdens befolkning søger efter på nettet. Hos danskerne er bryster et hit. Se her, hvad der ellers hitter.

Læs også:

Se årets største Google-hits

Computerworld har set nærmere på, hvad danskerne har interesseret sig for i 2011.

Kendskab til danskernes søgemønstre kan være guld værd, når du skal markedsføre dit produkt eller din service. Men Googles såkaldte søgeindsigt kan også bidrage til et godt grin eller en aha-oplevelse.

Når du for eksempel sammenligner antallet af søgninger på bryster med mængden af numse-relaterede søgninger, opdager du hurtigt, hvad danskerne oftest kigger efter. Brysterne hitter.

Søgeindsigten har dog også et seriøst potentiale. Blandt andet bruger sundhedsmyndigheder rundt om i verden værktøjet til at overvåge, hvilke lægemidler og symptomer der søges på.

Håbet er, at de dermed kan være på forkant med epidemiudbrud.

Apple og cupcakes

Hvis du kigger nærmere på danskernes mest søgte ord, fornemmer du straks, at danskerne har en tendens til at bruge Googles søgefelt frem for internetbrowserens adresselinje.

De 10 hyppigste søgninger er nemlig Facebook, YouTube, Google, Hotmail, Krak, DBA, TV 2, BT, Gul og Gratis og Ekstra Bladet.

Se hele listen her

En lille morsomhed er, at vi danskere ofte - ja endda rigtig ofte - har søgt efter Google via diverse Google-søgefelter.

Men når først vi danskere er inde på Google - uanset hvordan vi nu finder derind - så bruger vi også Google til andet end simple adressesøgninger. Vi søger blandt andet på mad, elektroniske produkter og kendisser.

Og der er blandede resultater. De usunde sager er populære. På top 10 over mest søgt mad finder vi kager på seks af pladserne.

Søger efter iPhone 5

Samtidig er der imidlertid også umådeligt mange æble-relaterede søgninger. Top 10 over forbrugerteknologi domineres af Apple, der i forskellige varianter indtager første-, anden- og tredjepladsen.

Også et kig på de hurtigst voksende tendenser i 2011 afslører danskernes kærlighed til den stilrene elektronik. Her er den klart mest populære nemlig den endnu ikke-eksisterende iPhone 5.

Heller ikke de mest søgte nyheder er helt Apple-fri. De nyheder, der havde danskernes interesse i 2011 var typisk forbundet med de royale familier i Europa, krig og katastrofer.  Det var tvillingedåb, royalt bryllup, oprør i Egypten og Libyen, tsunami i Japan og sommerens uhyrligheder på Utøya.

Men Apple slår dem alle. Højest på listen over mest søgte nyheder ligger Steve Jobs' død.

Se hele listen her

Du kan selv gå på opdagelse i danskernes søgemønstre ved hjælp af Googles søgeindsigt, der er et offentligt tilgængeligt og gratis værktøj. Værktøjet er godt til at spotte tendenser, men du får ingen absolutte tal på, hvor mange søgninger, der faktisk har været på de enkelte søgekombinationer.

Til gengæld kan du sammenligne på tværs af geografi og tidsintervaller. Altså kan du få stillet din nysgerrighed, når det kommer til spørgsmålet, om sjællænderne søger mere på take away-mad end jyderne.  Eller du kan se, om vi i dag søger mere eller mindre på Nokia 3210 end for tre år siden.

Desuden kan du sammenligne forskellige søgekombinationer. Har danskerne for eksempel søgt oftere på Johannes Langekilde end på Jes Dorph?

Læs også:

Se årets største Google-hits




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis