Artikel top billede

GPS-rival ser dagens lys - har tårnhøj præcision

Nyt GPS-lignende system skal forbedre nøjagtigheden ned til få centimeter.

Det russiske satellitnavigations-system Glonass, som er en konkurrent til det amerikanske GPS og det europæiske Galileo, er nu tilgængelig på globalt plan. Det melder det russiske nyhedsbureau RIA Novost.

Der er nu 31 Glonass-satellitter i kredsløb - de tre sidste blev sendt op i november. Der er kun brug for 24 for at dække hele verden, resten bliver brugt som reserve.

Russerne fremhæver at der er tale om et civilt system i modsætning til det amerikanske militære GPS og lover at Glonass-signalet er tilgængeligt gratis på ethvert punkt på jordkloden.

Det kræver selvfølgelig at man har en Glonass-modtager - indtil nu findes der kun nogle få smartphones som iPhone 4S og Motorola Razr med Glonass-understøttelse.

Qualcomm vil indbygge en Glonass-modtager i sine kommende Snapdragon-CPU'er.

Glonass skal ikke bruges alene, men kombineres med GPS-signaler for at give en højere præcision. Ifølge denne infografik skulle det være muligt at forbedre nøjagtigheden til få centimeter med kombinationen af GPS og Glonass. I øjeblikket ligger nøjagtigheden i GPS-systemet på 1-3 meter.

Ligesom andre rumprojekter har Glonass også været ramt af tilbageslag. I december sidste år styrtede en raket med tre satellitter i havet. Men nu skulle den russiske GPS-konkurrent altså være klar.

I det kommende år skal der investeres op mod 10 mia. kroner i at udbygge og optimere systemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere