Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Aggressive sønderjyder vil rulle fiber ud i Danmarks større byer

Et dansk energi-selskab med milliarder i ryggen har udset sig nogle af landets største byer som næste mål for en fiberudrulning.

Den største aktør på det danske fibermarked er i dag SE, det tidligere Syd Energi, med 45.000 kunder på selskabets fibernet. 

SE med base i det sydjyske har rullet fiber forbi mere end halvdelen af de 256.000 husstande i selskabets dækningsområde, og i år 2016 skal næsten alle hjem være koblet på nettet.
 
Men SE kan meget vel være at finde uden for det sydjyske om nogle år.
 
"Nu vil vi gerne demonstrere på hjemmebane, at vi kan slå YouSee og Stofa i vores egne store byer, og når vi har lært det, så vil man nok opdage, at vi kommer til nogle af de større byer i Danmark," fortæller administrerende direktør Niels Duedahl fra SE.
 
I øjeblikket er energiselskabet ved at lægge fiberkabler ned i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.
 
"Jeg vil ikke afvise, at vi er at finde i Aarhus, Odense eller andre større byer på sigt, for vi tror på, at væksten skal komme fra storbyerne," siger Niels Duedahl.
 
Direktøren fortæller, at SE er på udkig efter "taktiske lommer", hvor der ikke er lagt fiber ned. Her er øjnene primært rettet imod de store provinsbyer, men hovedstadsregionen, hvor Dong har solgt sit fibernet til TDC, er også en mulighed.
 
"Jeg vil ikke afvise, at vi vil finde noget fremmedkapital til investeringer uden for vores eget område. Det kan være, at vi finder en investor, der vil gå med os, for vi kan demonstrere, at der er et pænt cash flow på det, som vi laver," siger Niels Duedahl.
 
Konflikt med samarbejdspartnere?
SE leverer sine fiberprodukter via selskabet Waoo, som den sydjyske virksomhed ejer sammen med 13 andre energiselskaber.
 
Selskaberne har hidtil solgt Waoo-produkterne i deres egne forsyningsområder, men rykker SE til byer som Odense og Aarhus, kommer selskabet i konflikt med andre energiselskaber, der er medejere af Waoo.
 
"Jeg kan ikke se noget problem i det. Familien skal bare være glad for, at jo mere, der bliver gravet, jo flere tilslutninger får vi, og jo mere synergi flyder der videre til de andre partnere. Der skal volumen til at skabe konkurrencedygtige priser på tv," siger Niels Duedahl.
 
Allerede nu er SE at finde uden for eget forsyningsområde. Selskabet har lagt fiberkabler ned i nærheden af Vejle, hvor Vejle Oplands Strømforsyning (VOS) dækker.

Her har SE rullet fiber forbi mere end 4.000 husstande, hvoraf 40 procent har koblet sig på nettet. Selvom det er uden for SE's område, er der gratis tilslutning.

Desuden har SE netop indgået en aftale med partnere på Bornholm om at udrulle fiber på øen og sælge Waoo-produkter til øens beboere.

SE har indtil nu brugt over 2,5 milliarder kroner på at udrulle fiber i Syddanmark. Når projektet med at koble syddanske hjem på er afsluttet i 2016, vil prisen lyde på 4,5 milliarder kroner.

Læs også:

Nye tal: Hver fiberforbindelse koster 46.000 kroner.

Bornholm får kæmpe fibernet til 200 millioner kroner

Lille dansk ø kan blive ny slagmark for TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere